Børn
-
Duelund Nielsen og Gade: Claras Bog
300,00 kr.Clara er næsten usynlig. I skolebussen, i klassen, i frikvarteret. Kun buschaufføren, Patricia, ser hende, men jo mere hun prøver at hjælpe, jo værre bliver det. Først den dag Clara ikke kommer i skole, får de andre børn øje på hende.
En betagende, illustreret fortælling om en stille pige, der går på en mobbefri skole, men bliver ignoreret af de andre. En bog for børn, unge, voksne og gamle, der vil læse om at skulle finde mod, sætte af og tage et spring, så der kommer luft i livet. Om empati og fantasi.N.B: Denne bog skal åbnes! Efter illustratorens ønske er omslaget dæmpet, næsten halvkedeligt, mens bogen kommer til live, når den åbnes – for at danne en parallel til, hvordan vi nogle gange fejlbedømmer et menneske ved kun at se det ydre, og ikke det indre, rige liv.Et usædvanligt – og usædvanlig helstøbt – værk skabt i et unikt samarbejde mellem forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gade, der også stod sammen om bogen Hulder til Balder (2019). -
Duelund Nielsen og Væth: Hvis det bliver mørkt
289,00 kr."Hvis det bliver mørkt, svøber jeg mig i et stykke af himlen. Stjernerne kilder som sodavandsprikker over hele kroppen."
En pige og en morfar ser på skyer og blomster og fugle. Mormor snakker med fra foderbrættet foran køkkenvinduet eller fra en sky på himlen. Så vinker pigen og morfaren og trutter i deres trompeter, til morfars kinder er ved at eksplodere.Hvis det bliver mørkt er en livspoetisk bog om rødder og vinger, om før og nu, og om barnets blik på at blive gammel og skulle dø. Velegnet til oplæsning og som udgangspunkt for samtaler mellem generationer – om generationer.Bogen er skabt i tæt samarbejde mellem Inge Duelund Nielsen, som – med egne ord – er "lidt gammel", og som har arbejdet med værket gennem en periode, hvor hun mistede sin sidste forælder og selv blev bedstemor; og illustrator Simon Væth, der er ung og nybagt far ... og det er tydeligt i værket, at de begge er optaget af liv og død, fortid og fremtid. -
Duelund og Hebsgaard: Kalle og støvsugeren
218,00 kr.”Kan du sige mor,” siger Kalles mor.
”Kan du sige far,” siger Kalles far.Det kan Kalle godt. Sagtens. Det er pærelet. Men han kan bedre lide at sige støvsuger.Bare fordi det er bøger til småbørn, skal det altså ikke være kedeligt! Velkommen til en ny karakter i danske billedbøger til de helt små: Kalle, skabt af Inge Duelund Nielsen og Lea Hebsgaard Andersen. Kalle er dét, man i moderne pædagogik ville kalde et kompetent barn. Han er fx glad for at støvsuge. Og støvsugeren er så glad for at støvsuge, at den sluger hele Kalles hjem. -
Eggers og Sardà: Da de flyttede Millers ...
259,00 kr.For få år siden blev Rubjerg Knude Fyr flyttet 70 meter ind i landet, hvilket er lidt af en bedrift – men historien har et noget ældre og mere spektakulært fortilfælde! I slutningen af 1800-tallet købte en rig englænder en sølvmine i Idaho, hvor han slog sig ned og byggede et vidunderligt palæ. Uheldigvis gik han hen og døde, og da enken, fru Miller, blev snydt af en grådig bankmand (de fandtes også dengang), måtte hun finde en måde at tjene penge – så hun blev svineavler. Men, men, men … naboerne var ikke glade for lugten (sådan var det også dengang), så Fru Miller måtte enten opgive sine grise eller flytte hele baduljen – inklusive det smukke palæ – til et nyt sted … 6 kilomenter udenfor byen! Og det gjorde hun!!!
De de flyttede Millers Minnie Moore Mine Palæ er en sand historie om minejægere, præriehunde, grise, heste, viljestyrke, udholdenhed og dedikation! Snurrigt og smukt illustreret af Júlia Sardà, der også er internationalt kendt for sin egen Dronningen i grotten. -
Erik Magntorn: Hvor er lopperne?
248,00 kr.En finurlig og udfordrende finde- og tællebog, fuld af frække, omkringfarende og legesyge lopper.
Endelig kom opfølgeren til den anmelderroste Hvor er børnene – en underfundig ABC-bog. Forfatteren Erik Magntorn og illustratoren Lisa Sjöblom har med Hvor er lopperne? skabt en finurlig og udfordrende finde- og tællebog, fuld af frække, omkringfarende og legesyge lopper. Nyd de detaljerige illustrationer og se, om du kan finde alle lopperne, hver og én.
På dansk i Lene Ewald Hesels lige så sprælske oversættelse.
-
Erlend Loe: Politiland
248,00 kr.Skæppeskøn billedbog af Erlend Loe med skrupskøre illustrationer af Thore Hansen:Kim rusker far vågen, men far har ikke lyst til at stå op og forklarer, at det er farligt at lægge sig ud med Stå-op-politiet … ja, faktisk er der ret mange forskellige politikorps, man ikke skal komme i karambolage med! En fiffig og fræk bog om voksne, der er lige en kende for dovne. Og om når virkeligheden vinder over fantasien!
-
Etgar Keret: Det ganske lille kongerige
259,00 kr.
I det ganske lille kongerige var der kun lige akkurat plads til fire indbyggere og en lillebitte pony.Når kongen og hans rådgiver ville spille frisbee, måtte de bruge nabolandene for at få plads nok.En konge skal have et kongerige, en rådgiver og nogle undersåtter.Men måske er jordbærmarker vigtigere! -
Forfatterskolen for Børnelitteratur: SKUD
200,00 kr.Teksterne i SKUD er for både børn og unge. De skyder i mange retninger. Som vildskud, påskud, overskud og bambusskud. Fælles for teksterne er, at de alle er skrevet af forfattere, der var elever på Forfatterskolen for Børnelitteratur 2016-2018.
SKUD er en antologi af tekster, der både er underholdende, velskrevne, barske og løjerlige. En bred vifte af det b/u-litteratur, vi kan forvente os i de kommende år, og et unikt indblik i både mere garvede og helt dugfriske hjernevindinger. -
Frederik May: Tyven og betjenten
269,00 kr.I denne her historie er det dig, der er den seje!Og dig der skal bestemme, hvad der helt præcist skal ske.Er helten en betjent eller en tyv i sin Ferrari?Beslutningen er din – du har den fedeste ide!Et smykke bliver stjålet fra Nationalmuseet – og udfaldet af historien bestemmer læseren selv, først ved at vælge, om man vil være tyv eller betjent, og så ved at vælge imellem fx at række armene i vejret eller suse afsted på vild flugt gennem Københavns gader! Uanset valget foregår det hele på hastige vers og med herlig humor :)N.B:Frederik May, som har udtænkt, rimet og tegnet, har også udarbejdet et gratis aktivitetshæfte med lege, opgaver og aktiviter til bogen: jensenogdalgaard.dk/tyvenogbetjenten.pdf -
Gertrude Kiel og Kirstine Falk: Mellemrummet
248,00 kr."Der er mellemrum mellem Annas fortænder. Der er også (alt for stort, siger læreren) mellemrum mellem de bogstaver, Anna skriver på papiret. Anna kan godt lide mellemrummene. De giver plads."
Men Anna har lagt mærke til, at mellemrummet mellem mor og far vokser, og ikke føles godt mere ... det får skarpe kanter og iskrystaller. Og hvad nu med det mellemrum, hvor den gamle heks bor?!Smuk billedbog om et mellemrum, som mange børn oplever at falde i, og om at blive hjulpet op eller ud igen. Skrevet af Gertrude Kiel (kendt fra bl.a. Lagkageulykken - eller Hvordan vi alligevel fik hest) og illustreret af billedbogsdebuterende Kirstine Falk. -
Gertrude Kiel: Lagkageulykken
248,00 kr.Gertrude Kiel og Katrine Marie Nielsen: Lagkageulykken
Der lå en mægtig bunke rod på jorden. Glasskår. Brunt og gult smat. Og noget rødt, der løb ud i græsset. For et øjeblik siden havde det været en bakke med en lagkage på en opsats. En flok myrer fik hurtigt færten.
Karins lillesøster har fødselsdag. Det skal være en PERFEKT fødselsdag, har Karins stedmor bestemt. Ved hjælp af en lagkageulykke og en magisk myrekonge med høj hat bliver det, nå ja, faktisk en ret perfekt fødselsdag i gården. Vriiinsk!Getrude Kiel (tekst) og Katrine Marie Nielsen (ill.) billedbogsdebuterer med denne farvefabulerende fortælling fra en (sammenbragt) familieudvidelse ... med en hest. Vi siger ikke, hvordan Karin og hendes lillesøster får fat i den! -
Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus: Dagen
259,00 kr."Smil til Dagen, og Dagen smiler til dig," siger Far.
"Dagen bliver, hvad du gør den til," siger Mor.
"Du må blive venner med Dagen," siger Mormor.
Det er nemt for dem at sige, de ved ikke, hvor tung Dagen er for Po.
Norske Gro Dahle er kendt for sin nænsomme behandling af svære følelser hos børn i bl.a. bøgerne Silkesød, Vrede mand, Akvarium, Sesam Sesam og Grævlingedage. De to sidstnævnte samt Dagen er illustreret af hendes datter, Kaia Dahle Nyhus, der foruden at være illustrator også selv er forfatter til en række bøger, bl.a. Hvor blev mor af, Verden sagde ja og senest Hvorfor det?