Jack var soldat under Første Verdenskrig, og da han besøger soldatergravene i Frankrig, genkender han sine døde kammeraters navne på stenene.

Forfatterpseudonymet Oscar K. har spidset den sidste blyantstump og sat sig i en havestol med udsigt over kysten i barndomslandet, som han er søgt tilbage til. Her skriver han sin afrundende tekst, stærkt inspireret af den middelalderlige ars moriendi (at forstå sig på at dø) tradition. 

Ny charmerende farvebombe af Chris Haughton: Abeungerne får strenge ordre på at blive i trætoppen, mens mor er væk. Der er tigere alle vegne i skovbunden. Men åh – der er også mangoer lige i nærheden. Mums! Måske … Måske aberne alligevel lige kan nå at samle et par stykker. (Og så er der jo bananer bagefter!).

Peter Mouritzen har (igen) været på hovedet i den gammeltestamentlige skatkiste og trukket en universel historie op, som Tom Kristensen har sat i scene med stor kunstnerisk kvalitet.

Al verden er en scene, syntes Šteger at tænke, da han skrev sin roman om dagene under karnevallet i den lille slovenske by Maribor, Europæisk Kulturhovedstad og hjemsted for fantaster, kapitalister, desillusionerede og ikke mindst Den Store Ork, en fordækt sammenslutning af fortabte sjæle, der kun arbejder for egen vinding – og som bogens hovedperson er vendt tilbage for at "tvangstilgive". 

I De ubekymrede skriver den svenske litterat Horace Engdahl (f. 1948) igen i det lille format, stramt og koncentreret. Først får den fiktive karakter Mahuro ordet, hvilket danner afsæt for betragtninger over tankens vilkår, kærligheden, kønnene og vores samtid, alt sammen udtrykt med den skarphed og elegance, der er blevet Engdahls særkende.

Man tager en ensomhedsfølelse, en drøm, en nat, en skrivemaskine uden bogstaver, en rejse ad alfabetets mælkevej + nogle få, helt præcise ord – afstemmer det hele nænsomt og tilsætter et nip håb ... og så har man En nat: den fineste historie om, hvordan ensomhed gør tavs og venskab giver sprog. 

”Du spørger, hvad tid er: Tid er sekunder, der går ét efter ét, og bliver til minutter, timer, dage, uger, måneder og år.” 

Debutudgivelse fra et nyt, norsk team, man nok kan forvente sig meget af. 

Per Dybvig tager os med sine foruroligende illustrationer og ekstremt stramme kortprosatekster med til en forblæst halvø, hvor broen til fastlandet er blevet lukket, færgeoverfarten er sporadisk og mængden af ledige byggegrunde stor. Både tekst og billede åbner på hvert opslag for mange mulige, sælsomme historier.

Raduan Nassar (f. 1935 i Pinadorma, São Paulo, af libanesiske emigranter) er en af Brasiliens allerhøjst respekterede forfattere, trods det at han kun har skrevet to romaner, Arkaisk jordbrug (1975) og Galdens bæger (1978). I 1984 lagde Raduan Nassar litteraturen på hylden for helt at hellige sig landbruget og i 2011 forærede han sin jord til São Carlos’ universitet med den klausul, at den skulle bruges til campus for studerende fra landområderne.