Inde i hovedet er jeg sjov; en knuselskelig angstdæmper til generte mennesker med humor:

Der er knaldhamrende kedeligt ude på landet, indtil et omrejsende tivoli en nat dukker op over for Lineas bedstemors hus. De eneste tre gæster er Linea, hendes søster Emma og så bedstemor, og for Linea er turen gratis … helt gratis ...  

Læsende børn bliver tænkende voksne. Alene derfor burde børnelitteratur i udgangspunktet være den vigtigste litteratur, vi har. Men er der stadig noget at hente i børnelitteraturen, når man er nået skelsår og alder (og er blevet så vis, at man næsten kan undvære hovedet)? 

Fra det tidspunkt hvor den sidste bi dør, har menneskeheden fire år tilbage på jorden at leve i, skulle Einstein have sagt. Ingen bier = ingen bestøvning = ingen fødevarer. I Finland har romanens hovedperson, Orvo, længe læst om det amerikanske fænomen ’totalt stadekollaps’, der udløser fødevaremangel og borgerkrigslignende tilstande i USA. Nu finder Orvo en død bidronning på flyvebrættet … og én død kommer sjældent alene. 

Pineapple Crush er virkelig kraftig hash.

Pineapple Crush er titelnovellen i denne samling.

Pineapple Crush bringer bl.a. en guldfisk i sutsko, melankolske engle og en sammenpresset ’68 Mustang ind i læserens stue  

Hr. Pindse sukker over de mange ting, der skal ordnes, inden han kan gå i vinterhi. Det er virkelig mange ting for et pindsvin. Han forsøger at nå det hele, men huskelisten går i skuddermudder, og han glemmer fuldstændig at fløjte og spille violin … og kan kun høre sit hjerte, som pludselig banker alt for hurtigt … 

Lisa og Sandra – også kendt som søstrene Grønøje – holder efterårsferie på en ødegård i Sverige. På loftet finder de en mystisk dagbog, som viser sig at åbne for både heksekræfter og fortidens hemmeligheder. Snart får de brug for hjælp fra den svenske nabodreng, Kalle, som har brune øjne, og fra Sandras okkulte leksikon, som har gode råd i tilfælde af løsslupne skovånder. Men ét er at læse om sådanne kræfter – et andet er for alvor selv at forsøge sig med dem … tør søstrene det? Og med det, der er værre, nemlig den misundelse og jalousi, der også synes at være dukket op?

De kommunale sportsbaner, Belfast, Nordirland: En håndfuld mennesker har meldt sig til et løbeprogram, der over ni uger skal bringe dem fra sofaen og frem til fem kilometers uafbrudt løb. De kender ikke hinanden i forvejen og har meget forskellige grunde til at snøre kondiskoene. Nogen løber tilsyneladende fra noget, andre mod noget. Det lange løb er en lille perle af en kort, præcis roman, en fortælling om at række ud over sig selv og måske vinde øjeblikke så gyldne som efterårsblade, uanset ens sluttid.

Der er ingen plads til tiden i fru Stresses lille krop, for tiden bruger hele tiden, tiden op og op. Tid tak fortæller med sin brug af sprogets rytme og hastighed og i sine sirlige, sitrende streger en historie om at have alt for travlt. Det er sandelig på tide at sige farvel til fru Stresse og goddag til fru Strikke.

Vi har længe klaret os uden Gud, men det er, som om dødssynderne hænger ved.

De arkaiske mønstre er svære at bryde.

Eva Menasse er en af Østrigs mest kritikerroste og prisvindende forfattere og på dansk er tidligere udkommet novellesamlingen Dyr for viderekomne. Menasse har en særlig evne til at skære sig ind i det moderne menneskes kernehus. Gerne med en underliggende og knastør humor (hun er da også modtager af den internationale Jonathan Swift Pris for humor og satire).

God fornøjelse med læsning af novellerne, der rummer syv tilgivelige dødssynder ...