En dag finder generalen ud af, at han vil være helt i en historie – i en bog. Denne bog. 

Eb og Flo vil bage kage.

Eb vil gå og Flo vil svømme.

Drenge skriver først bøger når de er mænd er Tomas Lagermand Lundmes ærlige beretning om at fremkalde motiver – for sit indre blik, på papiret og for læseren.

Er det muligt at fortælle en historie med kun ti ord? Dét er det!

En forårsaften i København 1925. En ung tysk videnskabsmand har en hel nat diskuteret atomfysik med sin mentor, professoren på Institut for Teoretisk Fysik. I Fælledparken ser den unge fysiker en mand, der bevæger sig ind og ud af gadelygternes lyskegler. En tilfældighed, der for altid vil ændre vores verdensbillede.

Christian Haller – en af Schweiz’ mest velansete forfattere og selv naturvidenskabsmand – har skrevet en roman om sorg og ensomhed, om grænserne for vor viden og om de mest grundlæggende spørgsmål: Hvor pålidelig er vores opfattelse af verden? Hvor er genstandene, når vi ikke kan se dem? Hvordan tale om det usigelige?

En dansk forfatter sidder i Spanien blandt briter og længes efter Australien.

Han drager fra sit bjerg nær Malaga til Gran Alacant og Cómpeta for at koge sproget ind og få smagen frem – finde lighedspunkterne mellem madlavning og skrivning.

Mens solen går ned over Europa, iagttager han vores fantasi om, hvad Spanien er; undersøger med sine fodsåler vandringens funktion som fyrtårn og spekulerer over onde diktaturers udvikling til onde demokratier.

“Jeg selv balancerer,” skriver han, “mellem alder, musik, litteratur og almindelig opgivelse” – og inviterer sin læser til at gøre ligeså.

"Jeg står ude på badeværelset og ser mig selv i spejlet.

I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?

”Det lykkes de to ophavsmennesker at føre drengen og handlingen i land i et skær af håb, magi og stor sorg” ♥  ♥  ♥  ♥  ♥ Steffen Larsen, Politiken

På grund af pengemangel tager en ung mand et job, han har set en annonce for i avisen; det eneste han skal, er at stille sin lille lejlighed til rådighed for oplagring af nogle møbler, som firmaet jævnligt vil komme kørende med. Det lyder næsten for godt til at være sandt … 

I denne samling af Gyrðir Elíassons berømmede kortprosa – eller som det hedder på islandsk: smáprósar – vil De møde en forfatter, som får tatoveret sin debutroman på kroppen; De vil ikke kunne gøre dem fri af mistanken om, at alle andre mennesker er zombier; omvendt vil De næsten kunne tale flydende norsk … og så vil De naturligvis komme på en tur rundt i de betagende islandske landskaber. Teksterne rummer enorme naturkræfter såvel som bittesmå iagttagelser, foruden det evige spørgsmål: kan vi stole på, hvad øjnene ser?