Børn
-
Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus: Gå væk!
269,00 kr."Gå væk!" siger Boris til Mini i børnehaven. Mini stikker sig på ordene, de svier, de bliver til en høj mur, der lukker Mini ude. Mini ved ikke, hvad han skal gøre, men det ved morfar-troldmanden, for han kender til trolddomsord, gode ord der kan bede om hjælp og åbne døre, ord som: Hej og Vær med.Norske Gro Dahle er kendt for sin nænsomme og poetiske, men langtfra berøringsangste behandling af svære følelser hos børn i bl.a. bøgerne Silkesød, Vrede mand, Akvarium, Sesam Sesam, Grævlingedage og Dagen. De tre sidstnævnte samt Gå væk! er illustreret af hendes datter, Kaia Dahle Nyhus, der foruden at være illustrator også selv er forfatter til en række bøger, bl.a. Verden sagde ja, Hvorfor det? og senest Guldkat. -
Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus: Grævlingedage
269,00 kr.Grævlingedage er en bog om skolevægring og om hvad der kan ske, når man begynder at grave sig ned. Pelle er ikke en grævling, da han begynder i skole. Han har glædet sig! Men han bliver med tiden gradvis til en grævling, der mest har brug for at blive hjemme i hulen. Ingen forstår grævlinger. Indtil det viser sig, at far også engang var grævling.
Norske Gro Dahle er kendt for sin nænsomme behandling af svære følelser hos børn i bl.a. bøgerne Silkesød, Vrede mand, Blæksprutten og Sesam Sesam. Grævlingedage er illustreret af hendes datter, Kaia Dahle Nyhus, der foruden at være illustrator også selv er forfatter til en række bøger, bl.a. Hvor blev mor af. -
Gro Dahle og Svein Nyhus: Akvarium
279,00 kr.Moas mor er en fisk. Den skal Moa passe godt på.
Tildelt den norske Kritikerpris for bedste børne- og ungdomsbog.
Smuk og tankevækkende billedbog fra skaberne af SILKESØD og VREDE MAND.
Moa bor på tredje sal. Hun har sit eget værelse, sin egen seng, sit eget vindue hvorfra hun kan se hele verden og hun har en mor, sin helt egen mor.
Moderen bor i et akvarium inde i stuen, for Moas mor er en fisk.
En stor, flot guldfisk, flottere end alle andre fisk i hele verden.
-
Gro Dahle og Svein Nyhus: Blæksprutten
265,00 kr.Kan man lave en billedbog om seksuelle overgreb mod børn? Det norske par bag bl.a. Silkesød og Akvarium kan.
Gro Dahle fik ’Riksmålsprisen for barne- og ungdomslitteratur’ for denne svære, men vigtige bog. "Dahle og Nyhus har gjort det igen. Kunstnerparret har sat lys på svære emner før … Nu har de vovet sig ind i incestens grummeste farvand. Også dette udsætter de for en kunstnerisk kraft, så vi magter at følge med, og kommer ud med igen med håb i sindet,” skrev Vårt Land ved udgivelsen i Norge.Det er en bog, vi håber, kun ganske få børn får brug for at stifte bekendtskab med ... men en bog, der skal være der til at vise disse børn, at de skal fortælle, hvis de har oplevet noget ubehageligt. Det skal ud i det åbne. -
Gro Dahle og Svein Nyhus: Dragen
268,00 kr.Lilli ved, der findes drager. For der bor en hjemme hos hende. Så man må liste på tæer og sørge for at rydde grundigt op efter sig og ikke fylde ret meget. Eller noget, overhovedet.
Gro Dahle og Svein Nyhus har med Dragen skabt en nøje afbalanceret fortælling om en mors psykiske vold og vrede, der lægger sig som en kvælende røg over huset og datterens liv. Og om, at der ikke bare findes drager, men også dragetæmmere, som ved, hvordan man hjælper børn i sådanne situationer.Andre bøger på dansk af Dahle og Nyhus er bl.a. Bag Mumme bor Moni, Vrede mand, Silkesød, Akvarium og Blæksprutten. -
Gro Dahle og Svein Nyhus: Ikke!
269,00 kr.Nysgerrige børn bliver levedygtige voksne
Tiki vil klatre i det høje træ. Tiki vil klappe hunde og hoppe i vandpytter og stå op på gyngen. Gyng ikke så højt! råber far. Du må ikke klappe hunde, du ikke kender! råber mor. Heller ikke hunde, du kender, for ingen hunde er sikre. Ikke klatre op på stakittet! Ikke spise sukker! Ikke! Ikke! Ikke! Vi vil bare ikke have der sker dig noget! siger Tikis mor og far. Men det er ikke så nemt for Tiki, når hendes forældre konstant begrænser hende, og hun begynder at krympe. Hun bliver så lille, at hun kan passe ind i en snekugle. Tiki må bruge mange kræfter for at blive sig selv igen – for at turde være i en verden, hvor så meget er farligt.
Ikke! er en ny genistreg fra norske Gro Dahle og Svein Nyhus – en på én gang tankevækkende og sjov billedbog; en dejlig historie for alle børn, der elsker at gå på opdagelse i verden omkring dem, og ikke mindst en påmindelse til alle forældre om at pakke deres børn lidt mindre ind i vat, bomuld og bobleplast: Nysgerrige børn bliver levedygtige voksne.
NOMINERET TIL NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS FOR BØRN OG UNGE
-
Gro Dahle: Sesam Sesam
248,00 kr."Hvad skal vi have at spise?" råber Milan og kommer ud i køkkenet.
Han sætter sig ned, ser på mor, ser på Felix."Hvad er der?" spørger Milan."Åh, vi snakker bare lidt om porno," siger mor og rækker Milan tomatsovsen.Sesam Sesam en børnebog, der giver tabuet pornografi et ordentligt los. Faktum er, at børn har let adgang til pornografi - udfordringen for voksne er at få forklaret, at det ikke er alt på nettet, der er virkelighed. Og måske er det slet ikke så svært. -
Gugger og Röthlisberger: Bjerget
269,00 kr.Bjørnen ved præcis, hvordan et bjerg ser ud: grønt og fyldt med træer. Men fåret kender også bjerget og kan beskrive det: bjerget er en eng. Denne opfattelse modsiges dog af myren. Og sneharen. Og blæksprutten. Og ...
Hvert dyr i historien har sin egen faste idé om, hvad et bjerg er. Så fast en idé, at dyrene kommer op at skændes. Alle vil have ret. Kun en fælles bjergbestigning kan løse problemet – ved at udvide udsynet.Og da dyrene når toppen, når de også til den indsigt, at der er plads nok til mange ud- og indsigter! Hvert dyrs perspektiv vises i form af et imponerende panorama.Rebecca Gugger og Simon Röthlisberger fortæller med Bjerget er en livsfilosofisk historie, subtilt og uden at skære noget ud i pap. En historie om at kunne se sagen fra flere sider. -
Gunnar Wille: De wille drenge
198,00 kr.Med denne sjette og afsluttende udgivelse i serien De Wille Drenge samles trådene i det omfattende univers af tidsrejser, naziguld og hævngerrige inka-indianere, der har udfoldet sig i de foregående fem bøger. Men først skal denne bogs hovedpersoner overleve en guerillatræningslejr i Peru og helt op til Nordnorge i en fjern fremtid, hvor også København ligger begravet under lava. Planeten Jordens eksistens hænger i en tynd tråd.
Serien ’De Wille Drenge’ handler om en række 12-årige drenge, der ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld.N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge -
Gunnar Wille: De Wille Drenge 1-3
594,00 kr.De tre første bind i Gunnar Willes planlagte serie på seks bind: DE WILLE DRENGE.
Dette sæt består af: DEN BANGE DRENG, DEN VREDE DRENG og DEN TAVSE DRENG.
-
Gunnar Wille: Den bange dreng
198,00 kr.De Wille Drenge #1
Gunvald er en fabelagtig fortæller og hans brødre elsker at lege med i de dramatiske lege, han skaber med sine spændende historier.
Men da to gangster-agtige mænd dukker op i haven og hævder, at de kender hans far fra krigens tid, begynder virkeligheden at ligne fantasien i uhyggelig grad.Pludselig handler det om våben og guld, og på under ét døgn forvandles Gunvalds hjem fra en sommeridyl til et eksplosivt og farligt mysterium.Den bange dreng er første bog i serien ‘De Wille Drenge’; en planlagt serie på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld. -
Gunnar Wille: Den kloge dreng
198,00 kr.De Wille Drenge #4
Sigurd bor i en lejlighed i Skindergade nær Rundetårn i København. Året er 2001. Og han finder, som seriens forrige hovedpersoner, ud af, at lejlighedens pulterrum fungerer som en tidsmaskine. Til alt held, for på den måde redder han Antonius, der i 12 år har været fanget langt, langt ude i fremtiden og forgæves har søgt efter det sted i junglen, hvor huset engang må have stået. I nutiden er huset i fare, for voldsomme eksplosioner opstår, hvis en person dér møder sig selv fra en anden tid. Og selv om Sigurd er en klog dreng, kan han så regne ud, hvem den mand, der overvåger hans hus, er?
Den kloge dreng er fjerde bog i serien De Wille Drenge; en planlagt serie på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld.(N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge)