Voksne

  • Sara Baume: Linje trådt af trin

    298,00 kr.
    Irske Sara Baume tog læserne med storm i sin umådeligt smukke debutroman vælde vokse vakle visne, og i hendes anden roman lever hun op til forventningerne, med en stadig sart og seismografisk, men denne gang også nærmest humoristisk-sarkastisk skrivestil.
    Linje trådt af trin er en roman om kreativitet og depression; en ganske ung kunsthistoriker opholder sig i sin afdøde mormors hus og prøver at finde ro til at finde ud af, hvad der er op og ned i tilværelsen.
    Hele tiden tester hun sin hukommelse ved at remse kunstværker op, ligesom hun holder sig beskæftiget med bl.a. at fotografere døde dyr, alt imens hun undviger fra at se sig selv i spejlet, især i den mentale betydning.
  • Sara Baume: Syv rejste sten

    259,00 kr.
    ”Drømmeagtig og vidunderlig … minder meget om midterpassagen i Virginia Woolfs To the Lighthouse; den åndeløst bevægende beskrivelse af tiden der passerer igennem et tomt hus, det akkumulerede tab” 
    The Guardian 
    ”En af de smukkeste romaner jeg nogensinde har læst” New York Times Book Review        
    • Blandt Wall Street Journals 10 Best Books of the Year
    • Nomineret til the Goldsmiths Prize
    • Nomineret til The Dylan Thomas Prize
    Sara Baume (f. 1984) er opvokset i County Cork, Irland, uddannet fra bl.a. Trinity College, Dublin, og er nu billedkunstner og forfatter i West Cork, hvor hun bor med sin kæreste og deres hunde. Syv rejste sten er hendes tredje roman på dansk. Læs også anmelderroste Vælde vokse vakle visne (2018) og Linje trådt af trin (2019).
  • Sara Baume: vælde vokse vakle visne

    269,00 kr.

    Irsk debutroman er "imponerende"

    ”Imponerende” Times Literary Supplement 

     
    ”En talentfuld og begavet debut” Guardian 
     
    ”Baumes forundringsevne forvandler dette portræt af et usædvanligt venskab til en kraftfuld fortælling om selve det menneskelige” New Statesman
     
    En roman om eksistens på kanten, om at leve under radaren, om medmenneskelighed og det stik modsatte.
     
  • Selja Ahava: Før min mand forsvinder

    275,00 kr.

    ”I virkeligheden har jeg altid villet være en kvinde.” 


    Sætningen der forandrede alt, sagt af en mand til sin hustru efter ti års ægteskab.
    Sætningen der sender hende ud på en rejse, hvor hun minutiøst vil registrere alt ved sin mand, inden han bliver til en kvinde. 
    Om sorgen ved at miste et menneske, der stadig er der. 
    Om at drage ud i det ukendte som Columbus. 
    Autofiktiv roman af forfatteren til bl.a. prisbelønnede Pludselig falder ting fra himlen (2018). Selja Ahava (f. 1974) er finsk dramaturg og manuskriptforfatter.
  • Selja Ahava: Kvinden der elskede insekter

    348,00 kr.

    En kærlighedserklæring til klodens liv. En episk historie om den altopslugende passion hos en kvinde, der først famlende, siden selvsikkert finder sin egen stemme og vej. På samme vis som insekter undergår gådefulde metamorfoser, forandres Maria gennem 370 år og bliver undervejs et betagende billede på kvindens frigørelseshistorie

    "Kvinden der elskede insekter er som et japansk træsnit, der folder sig langsomt, blidt og eksotisk ud. Gådefuld og fantastisk fascinerende" – Helsingin Sanomat

  • Selja Ahava: Pludselig falder ting fra himlen

    268,00 kr.

    "En smuk roman."
    Marie-Louise Truelsen, Alt for Damerne


    "En finurlig og fin læseoplevelse, der sprogligt er helt i top"
    Heidi Buur Pedersen, DBC



    "Sært charmerende, barsk og bevægende"
    Martin Bastkjær, Information

    Pludselig falder ting fra himlen er en roman om livets tilfældigheder og menneskets fortvivlede forsøg på at forstå og dernæst finde sig til rette i en tilsyneladende kaotisk verden … hvor måske kun Hercule Poirot kan bringe ro og orden.

     
    Selja Ahava (f. 1974) er finsk dramaturg og manuskriptforfatter. Pludselig falder ting fra himlen blev nomineret til Finlandia Prisen, modtog EUs litteraturpris i 2016 og er solgt til udgivelse i 15 lande. 
     
     

  • Selvedin Avdić: Syv rædsler

    258,00 kr.

    Efter ni måneders selvvalg isolation beslutter Syv rædslers helt at komme ud af sin lejlighed for at lede efter en gammel journalist-kollega der forsvandt i krigen. 

     
    Selvedin Avdić væver Bosniens voldsomme historie ind i en stram fortælling om psykologisk rædsel. Det overnaturlige og det politiske smelter sammen i en martret by, der forsøger at leve med krigens eftervirkninger. En velkomponeret og snigende smuk roman om lyset og mørket i mennesker.
     
    ”Ud over dens legende, skæve humor, er dette en dybt alvorlig undersøgelse af den bosniske krigs efterspil; de fantastiske elementer repræsenterer et historisk trauma så frygteligt, at det ikke lader sig beskrive direkte” The Independent 
     
    ”… det løber koldt ned ad ryggen i dette gotiske eventyr, der involverer lige fra mytologiske dæmoner til temmelig morsomme observationer af modemagasiner, sideløbende med en slående fortælling om krigen, volden og menneskehedens mørke hjerte” Sydney Review of Books 
     
    "… helt anderledes end noget, jeg har læst før, men den har konsistens og kraft som noget stort og sikkert … en ekstraordinær roman” The Guardian
  • Sergij Zjadan: Jazz i Donbas

    300,00 kr.

    Den unge historiker Herman arbejder som uafhængig ekspert i Kharkiv, det står der i hvert fald på hans visitkort; selv er han i tvivl om, hvad han egentlig laver. Straks mere håndgribeligt er det, at hans bror driver en benzintank ude i Donbas. Men så forsvinder broderen pludseligt, er ifølge rygter rejst til Holland. Herman drager mod Donbas i en sort folkevogn med en høne på køleren for at rede trådene ud og vende hurtigst muligt tilbage til Kharkiv. Men ikke alt går, som præsten prædiker …

    Mellem en enorm himmel og uendelige majsmarker: Jazz i Donbas er ukrainske Sergij Zjadans prisbelønnede epos fra før verden gik af lave, en usentimental røverhistorie og en medrivende roadroman om bl.a. korruption, musik, gamle venner, nye fjender og – måske mest af alt – ansvarlighed og taknemmelighed.
  • Sergij Zjadan: Mesopotamien

    300,00 kr.

    ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ Politiken

    “Dette frygteligt rastløse sted hedder altså Ukraine, men hvilket sprællevende inferno, som Zjadan her fylder med klang og kraft. Man får næsten lyst til at udbryde: Hurra for et helvede!Christian Ideskov Jensen, Politiken

     

    "Zjadan ... skriver i et poetisk sprog fuld af kraft og klang" Die Zeit 

     
    "Forfatteren zoomer os tæt på ting, og lykkes samtidig med at give et fortryllende, sommetider forstyrrende panoramabillede" Neue Zürcher Zeitung
     
    "Hvis du vil forstå, hvad der er sket i det østlige Ukraine, skal du læse Sergij Zjadans bøger” Frankfurter Allgemeine Zeitung   
     
    "... Frem for alt har han skrevet en mere sørgmodig, godmodig og kamklar bog, end vi længe har set. Et levende monument” Der Spiegel
     
    Ukrainsk litteratur finder sjældent vej til Danmark, men her er en tindrende smuk fortælling om forskellige mennesker, som de lever, drømmer og elsker i dag.
     
    Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orange-revolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. Zjadans bøger har modtaget flere internationale priser.
  • Sergij Zjadan: Og midt i alt dette går frontlinjen

    300,00 kr.

    ”Et lille mesterværk” Literatur SPIEGEL

    Frontlinjen rykker mærkbart tættere på, og i sidste øjeblik tager læreren Pasja modvilligt af sted for at hente sin nevø hjem i sikkerhed fra skolehjemmet i den nærliggende storby. Men er det rent faktisk efter sidste øjeblik, hvor fanden går frontlinjen egentlig – hvor går Pasjas egen grænse – og hvilke farver har flaget om tre dage?
    Og midt i alt dette går frontlinjen kan læses som en universel roman om at være civil i en krig. Til den danske udgivelse har Zjadan skrevet et efterord, der viser den mere specifikke baggrund for hans arbejde med romanen. 
    Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orangerevolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det krigshærgede Donbas, hvor over 13.000 mennesker har mistet livet i kampene mellem pro-russiske separatister og ukrainske styrker. 
  • Sheila Armstrong: At flå en fisk

    269,00 kr.

    "Dybt foruroligende" The Guardian

    "Vidunderligt underligt" The Daily Mail
    "Fremragende" Irish Times
    Sheila Armstrongs noveller begynder i det dagligdags, mens noget fascinerende og foruroligende langsomt men sikkert siver frem mellem linjerne.
    Sheila Armstrong er forfatter og redaktør fra det nordvestlige Irland; det er det store forlag Bloomsbury, der har udgivet hendes debut i UK, og ganske usædvanligt allerede indgået en "two-book-deal". Armstrong har fået publiceret historier i bl.a. Best European Fiction og The Stinging Fly. Hendes kommende debutroman, stadig uden titel, udkommer i dansk oversættelse i foråret 2024.
  • Skeptikerens bog

    200,00 kr.

    Historien om en mand, der ønsker at undersøge, hvad livet går ud på – er der en mening med vort liv på jord? Ellers kendt fra Det Gamle Testamente (under titlen Prædikerens Bog). 

     
    Skeptikeren lover ikke noget, end ikke et liv hinsides, men erkender sagtmodigt og fortrøstningsfuldt, at mennesket ikke kan gøre noget bedre end at glæde sig og opføre sig ordentligt, spise brød og drikke vin med muntert hjerte og nyde livet med én, det holder af, alle sit flygtige livs dage.
     
    Første bog i en ny serie af ”urnebøger”: bøger man gerne ville have stående ved siden af sin urne, skulle man vælge at få placeret sin aske i en urnehal, sådan at en besøgende kan tage bogen ned, sætte sig på en bænk og dvæle ved vise ord. Eller et helt andet sted, til en stund i stilhed; måske som en gave til en, der kunne trænge til en stund i stil- og tankefuldhed.
     
    Skeptikerens Bog er illustreret med håndtegnede uncialer af illustrator Dorte Karrebæk, palimpsester ovenpå skitser af Leonardo da Vinci.