Voksne

  • Marisha Rasi-Koskinen: REC

    379,00 kr.

    REC er et sjældent stort og suverænt litterært livtag, der sætter nye standarder for, hvad en roman er og kan.

    Et værk der genfortryller litteraturen og fornyer kærligheden til fiktion. En på én gang litterær og legende roman, der spiller kispus med sin læser og romanens hovedperson(er), en historie om venskab og kærlighed, både mennesker imellem og kærlighed til de fortællinger, vi lever med og af.
    Samtidig er det en erkendelsesteoretisk meditation over vores liv i en billedverden, hvor ens eksistens er så afhængig af at se og blive set. Hvornår er noget ægte, hvornår er det blot et optisk bedrag?
    REC vender verden på hovedet i en nydelsesfuld camera obscura-funktion og efterlader læseren både mæt og sulten efter mere ... mere seriøs litteratur, mere verden, mere skærpelse af sanserne. Som at være forelsket.
  • Matias Riikonen: MATARA

    300,00 kr.

    "Et hovedværk i finsk litteratur" Helsingin Sanomat

    En stor gruppe drenge tilbringer den lange sommer­ferie i en skov, hvor de har stiftet republikken Matara. Staten, som i høj grad minder om det antikke Rom, er bygget på fastlagte regler og hierarkier. Et stød med et træsværd afstedkommer døden, hvorfra der ikke kan vendes tilbage. Og fremmede bliver behandlet, som så ofte før – nådesløst.

    Matara hører hjemme på hylden ved siden af sine fjerne og nære slægtninge som fx Fluernes Herre og Kaninbjerget. I Riikonens hænder smelter fuglesangsfyldte forårsskove sammen med drengenes vold og ømhed og forvandles til en opsigtsvækkende roman, der tager børns leg alvorligt på en måde som få andre. Nogle gange fortoner det sig, at man læser en skildring af drenge i leg; andre gange gribes man af frygt; er dette en beskrivelse af virkeligheden?
  • Meelis Friedenthal: Pilekongen

    279,00 kr.

    Laurentius Hylas er på vej til en regnvåd flække i Europas udkant, hvor han har fået stipendium til videre studier. Med sig har han et fuglebur med sin elskede papegøje Clodia, en egetræskiste og en voldsom angst for at se nogen i øjnene.

    &nbsP;
    Misvækst og hungersnød hærger. Folk begynder at se tegn på de sidste tiders komme. Mistænksomheden lurer under overfladen. Der skal mere end en farvestrålende papegøje til at afbalancere Laurentius’ melankoli, hans sorte galde (melan cholos).
     
    God fornøjelse med mulm, mistro, misvækst, muser og melankoli i denne roman, der kan kaldes Baltikums svar på Rosens navn, sat på knivsæggen mellem reformationen og oplysningstiden.
     
    Tildelt EUs litteraturpris - udgivet med støtte fra EUs program Et Kreativt Europa
     
     

  • Mette Bystrup: Du er her ikke

    300,00 kr.

    Alle-aldres farve-illustreret fortælling af ny rising star blandt danske illustratorer: Du er her ikke er en  autofiktiv historie om at savne én, man er dybt forbundet med.

    Mette Bystrup flyttede til Stockholm for at studere og oplevede for første gang at være adskilt fra og savne sin tvillingesøster dybt. Fortællingen udfolder i ord og især billeder erfaringen af at elske og hade et andet menneske, man er uløseligt forbundet med. Fortællingen benytter sig af en charmerende, underspillet humor, som når hovedpersonen forsøger at kante sig ind i et kram af en tilfældig medpassager på et togsæde eller ved køen i supermarkedet.
    Mette Bystrup er uddannet fra Kunstakademiets Designskole og Konstfack i Stockholm og arbejder som grafiker og illustrator.
  • Mette Hegnhøj: Ella er mit navn vil du købe det? - Bog

    278,00 kr.

    I foråret 2014 udkom Ellas efterladte noter som maskinskrevne løsark i håndsamlet æske med poetsne og postelastik om – og nu findes Ellas efterladte noter som smuk indbundet bog.

    ★ ★ ★ ★ ★ Fyns Stiftstidende

    ★ ★ ★ ★ ★ Berlingske

  • Mette Hegnhøj: Ella er mit navn vil du købe det? - Æske

    300,00 kr.

     

    Dette er Ellas efterladte noter, som vi fandt dem i Privaten bag Antikvariatet i en æske under Ellas seng.

     

    Med venlig hilsen Jensen & Dalgaard (forlæggere)

     

    ★ ★ ★ ★ ★ Berlingske

     

    ★ ★ ★ ★ ★ Fyns Stiftstidende

     

    "Mette Hegnhøjs skønne nye værk er gennemført, sødt og sjovt. Der er et spændende metaperspektiv, en leg med repræsentationsformer og en fin legemliggørelse af en fortælling med stærk karaktertegning på få ord. Der er noget tidlig Marie Key over Hegnhøjs underspillede humor og den præcise og umiddelbare poesi, der med små indikatorer fortæller en detaljeret historie. 'Ella er mit navn vil du købe det' er ikke så ligetil at KATTEgorisere, men det gør ikke noget. Tværtimod." Skriver Christine Fur Fischer og tildeler altså værket fem funklende stjerner.

     

    Værket 'Ella er mit navn vil du købe det?' består af en æske i brunt indpakningspapir med en elastik om, hvorpå der med håndskrift står "Forsigtig - indeholder poetsne!"

    Æsken rummer 139 løse ark, skrevet – og illustreret! – på old-school skrivemaskine, sammenføjet med et bånd af gammeldags hyldepapir. Og når man løfter Ellas efterladte papirer op af æsken, drysser poetsneen ud...

  • Michael Graversen: Moria in memoriam

    299,00 kr.

    Morialejren på Lesbos var Europas største flygtningelejr, indtil den i 2020 brændte ned til grunden. Gennem fem år har dokumentarist Michael Graversen besøgt lejren, og med bogen ønsker han at sætte et mindesmærke over det største humane svigt i Europa siden Anden Verdenskrig. 

    Moria in memoriam er fortalt i ord og billeder af Michael Graversen med inddragelse af beretninger fra beboere og frivillige NGO'er, han gennem årene har mødt i lejren.
     
  • Mickey Gjerris: Skildpaddetanker

    248,00 kr.
    ❤︎  ❤︎  ❤︎  ❤︎   Svend Brinkmann, Politiken --- ★  ★  ★  ★ Lotte Kirkeby Hansen, Kristeligt Dagblad
     
    "Jeg kender ikke Mickey Gjerris personligt, men efter at have læst hans ny bog ville jeg ønske, at jeg gjorde" Svend Brinkmann, Politiken
     
    "Det handler om at tage hænderne op af den fælles kagedåse og dele ud af småkagerne i stedet for at proppe munden," skriver Mickey Gjerris i en af denne bogs 52 små tekster om bl.a. liv, meningsfuldhed og etik.
     
    Skildpaddetanker skriver Mickey Gjerris fra en foruroliget verden – om det, der er så banalt, at det burde være let at få øje på, men alligevel hele tiden flimrer bort i hverdagens hamsterhjul. 
     
    Læs blandt andet om at håbe på, at de voksne nok skal komme og ordne det hele – og indse, at man selv er voksen; om morgenkaffe og skyld; om dyrevelfærd og klima; om amerikansk fodbold og aktiv dødshjælp – og om at finde overskud til at sige ”pyt”.
  • Miguel de Unamuno: Don Manuel den Gode

    200,00 kr.

    ”Vær gode mennesker, det er tilstrækkeligt”   

    Sætningen er essensen af, hvad præsten Manuel vil lære indbyggerne i den lille landsby Valverde de Lucerna, der ligger for bjergenes fod og spejler sig i søens blanke vand. Men under hans egen overflade er billedet mere mudret. Uventet begynder han at spejle sig i den fra Amerika hjemvendte fritænker Lázaro – og omvendt. 
    Don Manuel den Gode er en eviggyldig lille perle om tro, tvivl og meningen med tilværelsen, charmerende, tragisk og livsbekræftende. 
    Miguel de Unamuno (1864-1936) var spansk tænker, dramatiker og forfatter af både poesi, drama, romaner og essays. Unamuno blev bl.a. stærkt inspireret af Søren Kirkegaards eksistentialisme og lærte sig dansk for at kunne læse og oversætte ham. Don Manuel den Gode betragtes som forfatterskabets højdepunkt og syntesen af Unamunos tænkning; teksten skulle efter sigende have bragt ham den katolske kirkes Index Librorum Prohibitorum.
  • Mihkel Mutt: Vi der skal dø ...

    289,00 kr.

    Vi der skal dø hilser dig beskriver globalisering set fra det aldrende Europa og et relativt ungt lille land. Parallelle historier i en estisk flække kaldet Nedre-Udørk og bag kulisserne i det europæiske kraftværk i Bruxelles. Det stillestående Nedre-Udørk fungerer som metafor for såvel Estland som alle andre små og mellemstore lande i Europa; en satirisk beretning om nid, trakasseri og jalousi mellem udkant og centrum, og om identitet, sprog og kultur.

     
    Mihkel Mutt (f.1953) er estisk skribent, forfatter, redaktør, intellektuel og provokatør. Hans værker er oversat til bl.a. fransk, tysk, engelsk, hollandsk og italiensk, mens Vi der skal dø hilser dig er hans første bog oversat til dansk.
  • Mika Waltari: Den slags sker ikke

    279,00 kr.
    • En mand styrter ned med et fly på en skæbnesvanger dag i Europa.

    • En anden mand går omkring i Paris med sin hustru og inviterer hende, en flygtning, en amerikaner og en hest på café.

    • En tredje mand tilbyder modstræbende en forkommen kvinde husly for natten i sit spartanske køkken.

    • En fjerde mand ifører sig et farvestrålende, stjålent slips, og pludselig opfører hans omverden sig ganske ejendommeligt.

    Fire kortromaner om mænd og deres til tider besynd­er­­­lige adfærd i en verden, de har svært ved at finde sig til rette i. Finlands mest populære forfatter i det 20. århundrede, Mika Waltari (1908-1979), er især kendt for sit storværk Sinhue, ægypteren (da. 1948), en historisk roman der udspiller sig i Egypten 1300 f.v.t.; international bestseller og stadig til dato den mest oversatte roman i Finlands historie.

    I løbet af fem årtier udkom Waltari med over 100 værker indenfor historisk fiktion, krimier, lyrik, noveller, essays, eventyr, rejseberetninger og skuespil. I Finland er han særligt elsket for sine kortromaner, hvoraf fire her præsenteres på dansk. Hans bøger er oversat til over 40 sprog. Internationalt sammenlignes Waltari oftest med Paul Morand, Ernst Hemingway og F. Scott Fitzgerald.

  • Mikael Rothstein: Jeg er en jaguar

    300,00 kr.

    Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med.

    Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.