Ild må der til rummer artikler om forfattere som Juliane Marie Jessen, Amalie Skram, Georg Brandes, Henrik Ibsen, J.P. Jacobsen, Tom Kristensen, Egon Mathiesen, Inger Christensen, Rakel Haslund-Gjerrild, Chat GPT og mange andre. Skrevet i et forsøg på at forbinde adskilte punkter til et samlet billede, enten som litteraturkritiske refleksioner, litteraturjournalistiske undersøgelser eller litteraturdetektiviske sporjagter.   

Howard Pehrsson er hovedperson i En suite. Romanen fremviser et filmholds koncentrerede arbejde med at skabe en postmoderne film bestemt af kroppen. Som location manager og rekvisitør er Howard på evig udkig efter rum, lys og vinkler, men også efter noget, der kan forklare hans smerter og sorger; som hos de andre af bogens medvirkende – og læseren – kastes det filmiske blik indefra og ud og udefra og ind. Bedst hviler Howards blik på Henriette. 

Institut for Venterettigheder blev grundlagt, da René Magritte en eftermiddag ventede på en sporvogn, der aldrig kom. Romanens fortæller, ETC, er arkivar på instituttet og beretter ved hjælp af indkomne, anonyme dokumenter om menneskets forsøg på at finde ro i verden og hvile for øjet.

Et subjekt i verden – et verbum i verden – nitten måneder i verden.

Efter den vestlige verdens teknologisk og digitale revolution burde vi leve oplyst. Men et politisk mørke har bredt sig midt på dagen; Polis’ samtale er druknet i idiotisk kändis-dyrkelse og grænserne mellem offentligt og privat udviskes.

Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden? 

I Rosas seng ligger en ukendt mand. Han står op, pusler hjemmevant rundt i huset, laver kaffe, tager på arbejde og kommer tilbage. Hvem er denne fremmed? 

Evige spejlinger er en krystallinsk kortprosatekst af islandske Kristín Ómarsdóttir. Nip og smag: 

Hrafn (is. Ravn) strejfer omkring i Reykjavik, opholder sig gerne sammen med vennerne i Nordens mest renskurede narkobule, forsøger at holde varmen i sin cowboyjakke, kan se engle og drømmer mest af alt om at få et barn. Og så slås han med et talehandicap, som gør kommunikation med omverdenen endog meget besværlig.

"Christopher Herwig er fotograf, men jeg kalder ham for busstoppestedsjæger. Som fortælleren i en roman af Ivan Turgenev går han på jagt. Han opsporer, finder og fanger sit bytte, men trofæerne er ikke udstoppede bjørne eller sommerfugle sat på nåle. Det er fotografier af busstoppesteder, mere præcist: sovjetiske busstoppesteder.” 

Monumental monografi over Herzogs oeuvre og poetik, rigt illustreret med over 100 farvefotos

”Fortjener at blive kaldt en klassiker” Los Angeles Times