Voksne
-
Lean Pejtersen: Knap et hjerte rører sig
200,00 kr.På internettets fuldt oplyste boulevarder netværkes der på kryds og tværs.
Men udkanten af internettet flyder over af ensomhed. Hundredvis af anonyme tekster.
Knap et hjerte rører sig er en montage fra disse udkantsområder.
Lean Pejtersen er cand.mag. i litteraturvidenskab, manuskriptforfatter, dramatiker og oversætter. Som skønlitterær forfatter debuterede han i 2022 med montageværket Her er der ingen, der græder om fredagen, som tematiserer vores forhold til arbejde. Med Knap et hjerte rører sig vil han gerne sætte gang i samtalen om tabuet ensomhed.
-
Leena Krohn: Bipavillonen
289,00 kr.★ ★ ★ ★ ★
Berlingske
En smuk, sælsom beretning om eksistens og identitet, vidunderligt balancerende mellem drøm og virkelighed.
-
Leena Krohn: Fejltagelsen
279,00 kr.Om 'Fejltagelsen' skrev den finske presse bl.a.: ”Leena Krohn er en af de helt store seere i finsk litteratur. Det er en fornøjelse at læse hendes filosofiske tekster, der bevæger sig i grænselandet mellem sandhed og illusion. Krohns mesterligt udførte tekster fortryller, underholder og sender hjernen på overarbejde” ('Helsingin Sanomat').
Forfatteren E ankommer til et oplæsningsarrangement i en biblioteksfilial. Heldigvis er der dukket mange op. Men publikum er desværre mest optagede af deres telefoner. Es historier handler ellers om væsentlige temaer: virkelighedsopfattelse, menneskelighed og døden. Men de få engagerede publikummer bliver frustrerede; hvorfor er der ingen klare svar, hvorfor får vi ikke at vide, præcis hvordan noget ender?!En melankolsk, skarp og undertiden ligefrem vittig roman, der adresserer de mindre behagelige sider af forfatter-gerningen … ensomheden og bitterheden over ligegyldig modtagelse af værker knoklet frem i kærlighed. -
Leena Krohn: Fortabelsen
279,00 kr."Finsk mesterværk" Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten
"Fuldstændig fænomenalt" Thomas Bredsdorff, Politiken
Fortabelsens fortæller er eneste ansatte på byens hittegodskontor, hvortil der efter en byfest i august er indleveret 14 genstande, lige fra en silhuetklippers saks til et menneskelangt slangeskind ...
Fortabelsen er fortalt med Leena Krohns typiske mosaik-struktur kendt fra bl.a. Bipavillonen og Hotel Sapiens. Bedst præsenteres romanen med anmeldelsen fra Helsingin Sanomat, Finlands (og Nordens) største avis:"[Fortabelsen] rummer flere omhyggeligt gennemarbejdede ideer end mange forfatteres samlede værk. Sideløbende med spørgsmålet om virkeligheds-opfattelsen, behandler den betydningen af tid og kunst, selvet, pengenes og matematikkens magt, menneskelige relationers kompleksitet og en række andre fascinerende temaer. Under det hele pulserer en frygt for, hvad fremtiden bringer. Fremskridt der skrotter humanitet til fordel for en kirkegård af selfie sticks og endeløs junk. En kirkegård som, ved altings afslutning, vil afsløre menneskehedens sandhed og skæbne." -
Leena Krohn: Hotel Sapiens
269,00 kr.I Hotel Sapiens - en institution, et fængsel, måske en illusion - møder vi en række beboere, der bliver overvåget af Vogterne.
Oprindelig skabte menneskene Vogterne, men når man fejler og gør det gentagne gange, må andre tage over og tage vare på både Jorden og menneskeheden.
Og trods indbyrdes forskelligheder er alle Hotel Sapiens' beboere bærere af samme sygdom: menneskelighed.
Om Leena Krohns Bipavillonen skrev pressen bl.a.:
"Underholdende, gribende og også filosofisk og civilisationskritisk læsning." Kristeligt Dagblad
"Giver mindelser om Franz Kafka, Jorge Luis Borges og Luis Bunuel." Berlingske
"Man undrer sig, når man har læst den - hvorfor blev denne fine forfatters bøger ikke oversat noget før?" Standart
-
Leena Krohn: Matematiske væsner
248,00 kr.Matematiske væsner eller Delte drømme er Leena Krohns Finlandia-prisvindende (og, tør man godt sige i disse AI-tider, nærmest profetiske) værk fra 1992; en klassisk Krohn! Nye læsere kan begynde her, garvede fans fornøjet fortsætte.
Leena Krohn (f. 1947 i Helsinki) har skrevet en lang række romaner, noveller og essaysamlinger. Hun har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris to gange og hendes bøger er oversat til mere end 20 sprog. På dansk er udkommet syv af hendes romaner, senest alle-aldres klassikeren Under brostenene er der strandsand – en civilisationskritisk historie om pelikanen, der beslutter sig for at leve som menneske – og Fortabelsen, om hvilken pressen bl.a. skrev ”original på nærmest genial vis” (Jyllands-Posten), ”stor litteratur” (Berlingske) og ”en gennemført fryd” (Politiken). -
Leena Krohn: Tainaron - Breve fra en anden by
259,00 kr.Leena Krohns gennembrudsroman fra 1985, der har opnået kultstatus bl.a. i USA, består af en samling breve, alle ubesvarede, fra en kvinde, der er landet i insektbyen Tainaron, uden at hun kan huske hvorfor. En kafkask meditation over livets cyklus og en fremsynet litterær kommentar til det antropocentriske verdensbillede.
”Forfatteren antyder, at intet adskiller sprog og musik; hendes elegante sproglige melodier fortryller sjælens øre” Publishers WeeklyAndre romaner på dansk af Leena Krohn: Bipavillonen 2014; Hotel Sapiens 2015; Fejltagelsen 2016. -
Lindstedt og Vuola: 101 ægtemanddrab
289,00 kr.I populærkulturen indledes krimier ofte med en ung kvindes død, men i dette værk er det den voldelige ægtemand, der dør – 101 gange.I oktober 1981 skød finske Anja B. sin norske ægtemand Thorvald i brystet med et gevær, han var død på stedet. Den 5. maj 1983 frikendte retten i Oslo Anja for drab og erklærede samtidig afdøde, der i årevis havde mishandlet sin ægtefælle på det groveste, for skyldig. En historisk dom.På 101 måder – i 101 litterære genrer – fortælles Anjas historie. Laura Lindstedt og Sinikka Vuola har begået et værk, der er intelligent, originalt, overraskende, kvalmende, bevægende, nødvendigt, mesterligt, makabert og morsomt – og som samtidig dissekerer den tragiske partnervoldshistorie, der ligger til grund for denne bogs 101 ægtemanddrab.Laura Lindstedt (f. 1976) og Sinikka Vuola (f. 1972) modtog en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris for dette vilde værk, der ser kønnet vold gennem en ny prisme og formår at være på én gang socio-politisk og underholdende.Den reelt uoversættelige bog er kreativt og knivskarpt oversat af den prisbelønnede oversætter Birgita Bonde Hansen. -
Lisa McInerney: Blodige mirakler
300,00 kr.”McInerney er på toppen” Irish Times
Ryan Cusack linedanser på en bane coke … på den side: byen Corks underverden, hvor Ryans loyalitet bliver sat på prøve mellem den største og den næststørste forbryder; på den anden side: muligheden for et legalt liv som DJ og en kæreste fra et af byens bedre kvarterer – hvor længe kan han holde balancen?Lisa McInerney (f. 1981) er irsk og betegner sig selv som ”working-class writer”. Hendes debut, Skinhellige herligheder (da. 2018), modtog Baileys Women’s Prize for Fiction og blev udråbt som årets bog af The Irish Times og Sunday Indepedent. I Blodige mirakler optræder flere af personerne fra Skinhellige herligheder. -
Lisa McInerney: Skinhellige herligheder
300,00 kr."Et stort, sexet bæst af en bog" Irish Times
"Rig, rørende og rystende morsom" Financial Times"McInernery er et brændende talent" GuardianMaureen gjorde det ikke vilje … eller jo, men hvad kunne hun gøre, da en fremmed mand pludselig stod i hendes køkken. Nu ligger han død på gulvet og den kære gamle dame knuger mordvåbenet, et helligt relikvie, i sine hænder. Gudskelov kan hun ringe til sin søn – byen Corks sejeste gangster – han må vide, hvad man stiller op med en død mand på et køkkengulv.Alt går nogenlunde efter planen, indtil en af sønnens gangstervenner bliver kaldt til hjælp og bagefter fortæller om den gamle dames udåd til de forkerte personer i Corks mørke underverden … -
Lisbeth Neigaard: Bare et menneske
279,00 kr.Vi vil så gerne lykkes. Have styr på det hele. Gøre alt det rigtige. Være perfekte. Men …
Det collage-grafiske essay Bare et menneske udforsker en indre kamp mellem præstationsangst og skaberglæde. Bogen vil inspirere unge og voksne til at bryde fri af skammen over ikke at kunne leve op til egne og andres forventninger.Den kan læses/kigges en rolig stund med en god kop te eller kaffe i hånden, og har også potentiale som redskab i arbejdet med unge og voksne, der via egne kreative processer kan få visualiseret og verbaliseret præstationsangst og usikkerhed – såvel spejlet i bogen, som ved selv at finde billeder og ord.Bare et menneske er tænkt, skrevet, klippet og tegnet af grafiker og billedkunstner Lisbeth Neigaard og forsynet med efterord af professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggard. -
Louis Paul Boon: Kapelgade
379,00 kr.Den fattige Ondine ved hvad hun vil med sit liv, men verden og i særdeleshed de velhavende, ældre mænd vil noget andet.
Forfatterens venner blander sig undervejs med kommentarer og ‘gode’ råd til historiens fortsættelse – alle har en dagsorden de vil have inkluderet: en historisk, en politisk, en litterær. Kapelgade er en banebrydende, oprørende, socialt indigneret og legende roman.
Louis Paul Boon (1912-1979) mestrede mange stilarter og genrer: skønlitteratur (romaner og erotiske noveller), litterære essay og journalistik om belgisk politik, og hans absolutte mesterværk er den omfangsrige roman Kapelgade (1953), en modernistisk genreudfordring, der benytter sig af socialrealisme, selvbiografi (bl.a. diskuteres romanens komposition af forfatterens venner i romanen, mens historien udvikler sig) og gendigtning af en middelalderroman.I Flandern fortælles det, at Boon er det tætteste, man er kommet på en nobelpristager, idet han ulykkeligvis døde dagen inden et hemmeligt møde på den svenske ambassade – hvortil han efter sigende var indbudt for at blive orienteret om den kommende pris.