Howard Pehrsson er hovedperson i En suite. Romanen fremviser et filmholds koncentrerede arbejde med at skabe en postmoderne film bestemt af kroppen. Som location manager og rekvisitør er Howard på evig udkig efter rum, lys og vinkler, men også efter noget, der kan forklare hans smerter og sorger; som hos de andre af bogens medvirkende – og læseren – kastes det filmiske blik indefra og ud og udefra og ind. Bedst hviler Howards blik på Henriette. 

Efter den vestlige verdens teknologisk og digitale revolution burde vi leve oplyst. Men et politisk mørke har bredt sig midt på dagen; Polis’ samtale er druknet i idiotisk kändis-dyrkelse og grænserne mellem offentligt og privat udviskes.

Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden? 

I Rosas seng ligger en ukendt mand. Han står op, pusler hjemmevant rundt i huset, laver kaffe, tager på arbejde og kommer tilbage. Hvem er denne fremmed? 

Evige spejlinger er en krystallinsk kortprosatekst af islandske Kristín Ómarsdóttir. Nip og smag: 

Hrafn (is. Ravn) strejfer omkring i Reykjavik, opholder sig gerne sammen med vennerne i Nordens mest renskurede narkobule, forsøger at holde varmen i sin cowboyjakke, kan se engle og drømmer mest af alt om at få et barn. Og så slås han med et talehandicap, som gør kommunikation med omverdenen endog meget besværlig.

"Christopher Herwig er fotograf, men jeg kalder ham for busstoppestedsjæger. Som fortælleren i en roman af Ivan Turgenev går han på jagt. Han opsporer, finder og fanger sit bytte, men trofæerne er ikke udstoppede bjørne eller sommerfugle sat på nåle. Det er fotografier af busstoppesteder, mere præcist: sovjetiske busstoppesteder.” 

Monumental monografi over Herzogs oeuvre og poetik, rigt illustreret med over 100 farvefotos

★ ★ ★ ★ ★

Berlingske

En smuk, sælsom beretning om eksistens og identitet, vidunderligt balancerende mellem drøm og virkelighed. 

Om 'Fejltagelsen' skrev den finske presse bl.a.: ”Leena Krohn er en af de helt store seere i finsk litteratur. Det er en fornøjelse at læse hendes filosofiske tekster, der bevæger sig i grænselandet mellem sandhed og illusion. Krohns mesterligt udførte tekster fortryller, underholder og sender hjernen på overarbejde” ('Helsingin Sanomat').

"Finsk mesterværk" Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten

"Fuldstændig fænomenalt" Thomas Bredsdorff, Politiken

Fortabelsens fortæller er eneste ansatte på byens hittegodskontor, hvortil der efter en byfest i august er indleveret 14 genstande, lige fra en silhuetklippers saks til et menneskelangt slangeskind ...

I Hotel Sapiens - en institution, et fængsel, måske en illusion - møder vi en række beboere, der bliver overvåget af Vogterne.

Oprindelig skabte menneskene Vogterne, men når man fejler og gør det gentagne gange, må andre tage over og tage vare på både Jorden og menneskeheden.

Og trods indbyrdes forskelligheder er alle Hotel Sapiens' beboere bærere af samme sygdom: menneskelighed.

Om Leena Krohns Bipavillonen skrev pressen bl.a.:

"Underholdende, gribende og også filosofisk og civilisationskritisk læsning." Kristeligt Dagblad

"Giver mindelser om Franz Kafka, Jorge Luis Borges og Luis Bunuel." Berlingske

"Man undrer sig, når man har læst den - hvorfor blev denne fine forfatters bøger ikke oversat noget før?" Standart