Voksne
-
Gyrðir Elíasson: Stumfilmene
289,00 kr.I denne samling af Gyrðir Elíassons berømmede kortprosa – eller som det hedder på islandsk: smáprósar – vil De blive vidne til ikke så få biluheld og brande; De vil forvilde dem ud i forræderiske moser, som ganske vist blot handler efter deres natur; De vil drukne i drømme … og så vil De naturligvis komme på en tur rundt i de betagende islandske landskaber. Teksterne rummer enorme naturkræfter såvel som bittesmå iagttagelser, foruden det evige spørgsmål: kan vi stole på, hvad øjnene ser?
Gyrðir Elíasson (f. 1961 i Reykjavík) er en af de mest roste og anerkendte forfattere i sin generation, og har modtaget både Den Islandske Litteraturpris og Nordisk Råds Litteraturpris. I 2024 er Elíasson endvidere tildelt Tranströmerpriset, bl.a. med begrundelsen at han ”med humor og forundring bevarer tusindvis af øjeblikke, hvor tilværelsen står og svajer.”På dansk findes en række udgivelser af det ganske omfattende forfatterskab, senest novellesamlingen Skyggeskibe (2023), og i 2023 og ’24 er udkommet intet mindre end to dobbelt-digtsamlinger: Nogle almindelige ord om solens afkøling | Her vokser ingen citrontræer og Sidste rejsebrev | Drømmetab. -
Halldóra Thoroddsen: Dobbelte ruder
238,00 kr.Dobbelte ruder er en lille perle af en islandsk roman, der ved sin udgivelse vandt Islandske Kvinders Litteraturpris, Fjöruverðlaunin, og er præmieret med EUs litteraturpris; juryen kaldte det "en storslået historie fortalt i få ord".
Det er Halldóra Thoroddsens debutroman, hvormed hun prosadebuterede i en alder af 66 år. Modenheden mærker man i denne fortælling om en aldrende kvinde, der kun modvilligt involverer sig i et nyt parforhold - for hvad skal det nytte - samtidig med at omgivelserne ser skævt til den nye alliance.Det er en sjældenhed at læse moderne romaner med aldrende, ja meget gamle hovedpersoner, og Thoroddsen har tydeligvis ramt noget særligt med Dobbelte ruder, der er udkommet eller er under udgivelse i Albanien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien, Makedonien, Rumænien, Tjekkiet.
-
Hans Egede Schack: Phantasterne
298,00 kr.Phantasterne bliver af Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen kaldt "En opsigtsvækkende bog ... det demokratiske Danmarks litterære dåbsattest."
Læs som e-bog her: E-BOG
-
Hegnhøj og Marcussen: Nattefolket
300,00 kr.Nattefolket er en billedbogs-sonetkrans, som kan opleves og nydes fra 4-årsalderen og helt til man er på vej ind i livets nat. Bogen består af 15 sonetter, der hver løber over fem fuld-illustrerede opslag:I et grottelignende univers myldrer nogle surrealistiske, venlige skabninger, nattefolk, ud på en uforudsigelig rejse og forsvinder (lidt som de ti cykelister) én for én – en drage er på spil! – indtil de heldigvis dukker op igen inden kulminationen i mestersonetten, den 15., bestående af førstelinjerne fra de andre sonetter.Nattefolket opstod, da illustratoren Mette Marcussen for fem år siden begyndte at arbejde med udklippede figurer på sort shellaktusch-papir og sendte dem til forfatteren Mette Hegnhøj, der længe har drømt om at udfordre sig selv indenfor sonetkransens stramme formkrav, som skærper fokus på sprogets mindste detaljer. Værket sætter nye standarder for billedlitteratur; simpelthen en legende, lettilgængelig visuel og sproglig kraftpræstation.P.S.De to Metter’s (umættelige) fascination af nattens univers kan i øvrigt også opleves i billedbøgerne En nat (2021), Ulv, Måne og okarina (2022) og Havet indeni (2024). -
Hildebrandt og Wold (red.): Frisind og fremtid
175,00 kr.Hvordan møder vi bedst – med frisind – de udfordringer fremtiden byder på? Skønt artiklerne i denne er samling er forskellige, synes den dominerende fællesnævner for svaret på dette spørgsmål at være: samfundsengagement.
Samlingen er skrevet som en hilsen til Asger Baunsbak-Jensen i forbindelse med hans 90-års dag. Den udfolder historiske analyser og skitserer fremtidige perspektiver inden for de områder, han navnlig har beskæftiget sig indgående med i sit lange liv: politik, skole, kirke, etik og litteratur.Med bidrag af: Klavs Birkholm; Erik Bjerager; Jørgen Carlsen; Jeanne My Dalgaard; Clara Halvorsen; Bertel Haarder; Steen Hildebrandt; Kjeld Holm; Marianne Jelved; Christian Jensen; Ole Jensen; Jesper Jespersen; Per Schultz Jørgensen; Ove Korsgaard; Niels Kærgård; Martin Lidegaard; Kathrine Lilleør; Brian Patrick McGuire; Christian Mejdahl; Rasmus Meyer; Samira Nawa; Peter Skov-Jakobsen; Henrik Vestergaard Stokholm; Svend Thorhauge; Robert Baunsbak Coull / Martin Baunsbak Vermehren; Mikkel Wold. -
Horace Engdahl: Arret efter drømmen
248,00 kr."Knaldperler og knivskarpe konklusioner. Horace Engdahls essays er fulde af slående billeder og indlysende paradokser."
❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎
Politiken
"Så vidunderlig som stor lyrik eller romankunst"
✭ ✭ ✭ ✭ ✭
Berlingske
Engdahl skriver veloplagt og lærd om bl.a. Byron og Wagner, Diderot og Madame de Staël, vidnesbyrdets litteratur, grafomani og romantik, scenekunst, frihed, æstetik og europæisk dannelse.Få kan som Horace Engdahl med et glimt i skribent-øjet anvende udtryk som ”litterær stinkbombe” og ”stilistisk ansigtshygiejne”, det er på én gang udfordrende og oplysende, ikke blot for den litteratur-, men også for den alment kulturinteresserede.Med forord af Ursusla Andkjær Olsen. -
Horace Engdahl: Cigaretten bagefter
248,00 kr.Aforismer, overvejelser, strøtanker, betragtninger.
En fragmentsamling fra Horace Engdahl (i topform).
Efter udgivelsen af essaysamlingen Arret efter drømmen og på utallige opfordringer udkommer nu på dansk Cigaretten bagefter; aforismer og betragtninger skrevet ud fra servietnotater foretaget især på Berlins fortovscafeer. Skarpt, med både et glimt i øjet og spor af en tåre i øjenkrogen. Horace Engdahl, en af Europas superliga-litterater, sætter ord på sin undren over tidsånden og menneskers forehavender, også sine egne.
-
Horace Engdahl: De ubekymrede
239,00 kr.I De ubekymrede skriver den svenske litterat Horace Engdahl (f. 1948) igen i det lille format, stramt og koncentreret. Først får den fiktive karakter Mahuro ordet, hvilket danner afsæt for betragtninger over tankens vilkår, kærligheden, kønnene og vores samtid, alt sammen udtrykt med den skarphed og elegance, der er blevet Engdahls særkende.
Bogen er tilegnet ... de ubekymrede:"Jeg forestiller mig en skare ubekymrede, som ikke læser for at samtykke eller fordømme, personer som instinktivt følger Stendhals råd om ikke at bruge sit liv på at hade og være bange".Den ubekymrede læser ønskes god fornøjelse. Og eftertanke. -
Horace Engdahl: Den sidste gris
289,00 kr."Geniale svinestreger" - Søren Kassebeer, Berlingske
★★★★★ - Berlingske★★★★★ - Kristeligt Dagblad❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎ - Politiken"Oh, at få lov til at svigte sig selv! At få lov til at gøre alting forkert en enkelt gang!" Horace Engdahl
Horace Engdahl – mangeårigt medlem af Det Svenske Akademi – kan som få med et glimt i øjet levere skarpe, provokerende tekster, der fremkalder både smil og eftertanke. I Den sidste gris præsenteres den genre Horace Engdahl mestrer, fragmentet og aforismen; men Engdahl forsøger sig også med noget nyt: den dramatiske monolog.Om Horace Engdahls seneste udgivelse på dansk, Cigaretten bagefter (2015), skrev pressen:"Blærede betragtninger." - Klaus Rothstein, Weekendavisen"Livgivende læsning." - Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad"Horace Engdahl skriver veloplagt og uforpligtende om litteratur, blogging, eftersex, egen forfængelighed og meget mere." - Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske"Engdahls historiske overblik er suverænt, hans evne til at springe fra da- til kulturpolitisk nutid og de aktuelle debatter om sprog, etnicitet og køn er overlegen." - Lise Garsdal, Politiken -
Horace Engdahl: op. 101
259,00 kr.op. 101 er en samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre.
Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet.Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101. -
Horace Engdahl: Sporvognsrejser med Hume
279,00 kr.I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?
-
Iben Krogsdal: Vi mislykkede guder
248,00 kr.Mistrivsel og livsmod, nyt perspektiv med gamle rødder
Iben Krogsdals Vi mislykkede guder tager udgangspunkt i unges mistrivsel og er skrevet til dem og deres voksne – familie og professionelle – men kan med stort udbytte læses af enhver, der er ved at segne under egen karma-byrde og har brug for et nyt perspektiv med gamle rødder:
Mennesket lever spændt ud imellem forestillingen om at ville og kunne alt, som en lille gud, og erfaringen af ikke at magte det. Krogsdal kaster et kritisk blik på den individualisering og psykologisering, der præger det moderne mistrivselssamfund; hun sætter fingeren på denne (over)tro, hvorefter hun løfter blikket og peger på muligheden af en anden og frisættende tro. Som ikke er på os selv.