Nyt litterært "opslagsværk" fra den nykårede DR-romanprisvinder Carsten Müller Nielsen. 

En ung digter drager ud for at se værkerne efter tretten arkitekter, der begik selvmord på grund af et mislykket værk, den manglende anerkendelse, græs der ikke vil gro m.m.: En rejse fra en svømmehal, der sank i jorden, til en ugleset skulpturpark i et velhaverkvarter.

Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd!

Uden forudsætninger for at skrive om cykelløb, faktisk uden nogensinde at have overværet et cykelløb, sendes den italienske forfatter og journalist Dino Buzzati (1906-1972) af sin avis afsted for at dække Giro d’Italia 1949: krigsstøvet har knapt har lagt sig, man famler efter normalitet og mening, og publikum hungrer efter en helt anden type dramatik – hvad de får i det endelige opgør mellem giganterne Fausto Coppi og Gino Bartali.

En ældre kunstner befinder sig i et kreativt dødvande og undgår tegnebordet for i stedet at søge efter fossiler ved havet. Hun foragter de andre stensamlere, dem der samler på hulsten og navnlig dem, der maler på sten. Men alle har lov til at blive klogere.

Ny bog af forfatteren til Haren med de ravgule øjne 

Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmarker trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?

En dansk forfatter sidder i Spanien blandt briter og længes efter Australien.

Han drager fra sit bjerg nær Malaga til Gran Alacant og Cómpeta for at koge sproget ind og få smagen frem – finde lighedspunkterne mellem madlavning og skrivning.

Mens solen går ned over Europa, iagttager han vores fantasi om, hvad Spanien er; undersøger med sine fodsåler vandringens funktion som fyrtårn og spekulerer over onde diktaturers udvikling til onde demokratier.

“Jeg selv balancerer,” skriver han, “mellem alder, musik, litteratur og almindelig opgivelse” – og inviterer sin læser til at gøre ligeså.

”En poetisk portrætsamling, der tegner billedet af ét af vor tids største overgreb mod menneskeheden” – Mette Holm

En lidenskabelig kærlighedserklæring til litteraturen og litteraturens kraft.

I selskab med stor litteratur kan der tages nødvendige livtag med tilværelsen.

At læse romaner er ikke virkelighedsflugt. Litteraturen inspirerer os til at få noget godt og stærkt ud af tilværelsen, til at stille krav om væsentlighed i livet. Vi får trænet forestillingsevnens muskel og lærer andre menneskers verdener at kende. Dette er fortælleren, præsten, forfatteren og læseren Flemming Kloster Poulsens lidenskabelige kærlighedserklæringtil litteraturen. I bogen viser han, hvordan man i selskab med romaner af bl.a. Dostojevskij, Ida Jessen, Jens Christian Grøndahl og Kerstin Ekmann kan tage livtag med tilværelsen og få greb om, hvad meningen med det hele er.

En brugsbog for sørgende.

Bogen fortæller om sorg. Den rummer spørgsmål, som den sørgende kan tænke over og eventuelt nedfælde sine svar til.

På den måde kan bogen personliggøres og forhåbentlig blive til et sted, hvor man bevarer erindringen om det menneske man har mistet.

Hvordan møder vi bedst – med frisind – de udfordringer fremtiden byder på? Skønt artiklerne i denne er samling er forskellige, synes den dominerende fællesnævner for svaret på dette spørgsmål at være: samfundsengagement.