Non-Fiktion

  • Charlotte Van den Broeck: Vovestykker

    298,00 kr.

    En ung digter drager ud for at se værkerne efter tretten arkitekter, der begik selvmord på grund af et mislykket værk, den manglende anerkendelse, græs der ikke vil gro m.m.: En rejse fra en svømmehal, der sank i jorden, til en ugleset skulpturpark i et velhaverkvarter.

    Tretten både selvironiske, humoristiske og sørgelige essayistiske kapitler om kunstnerens stræben og skæbne. Om arkitektur, litteratur og billedkunst.   
     
    Charlotte Van den Broeck (f. 1991) er flamsk lyriker og forfatter. Vovestykker er hendes prosadebut og er allerede udkommet i ikke mindre end otte oplag i hendes hjemland samt solgt til udgivelse i bl.a. Danmark, Tyskland og England.
  • David L. Ulin: Læseren der forsvandt

    268,00 kr.

    Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd!

    Den amerikanske kritiker David L. Ulin tager i bogen udgangspunkt i en samtale, han har med sin søn, der i skolen skal læse The Great Gatsby. Ulin beslutter sig for at genlæse den samtidig. Til sin egen overraskelse har han – et til fingerspidserne læsende menneske – svært ved at koncentrere sig. Og det er ikke bogens skyld. Dette munder ud i forestillingen om læsning som en decideret modstandshandling i en distraheret tid.

    Et opråb om en læsningens revolution.
  • Dorte Karrebæk: Stensamleren

    289,00 kr.

    En ældre kunstner befinder sig i et kreativt dødvande og undgår tegnebordet for i stedet at søge efter fossiler ved havet. Hun foragter de andre stensamlere, dem der samler på hulsten og navnlig dem, der maler på sten. Men alle har lov til at blive klogere.

    Stensamleren / Evige gentagelser er en bog fortalt i ord og billeder, såvel som en karrebæksk poetik. En humoristisk, smuk og klog beretning om nødvendighed, koncentration og vedholdenhed, som alle udøvere og kendere af de forskellige kunstformer vil nyde at læse, betragte og spejle sig i.
    Dorte Karrebæk (f. 1946) er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i 1968 og har bl.a. illustreret et utal af bøger samt selv skrevet en hel del. Hun er bl.a. tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Holbergmedaljen. Det meste af sit liv har hun boet ved havet, både i Spanien og Danmark. I dag ved stranden i Juelsminde.
  • Egon Clausen: Hvide pletter - Kritik af statens udflytning

    250,00 kr.
    Ny debatbog ... og en historie om hævn!
     

    Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmarker trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?

     
    Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra "de hvide pletter" på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. 
  • Eline Mørch Jensen: Elefantens blodige bug

    248,00 kr.

    ”En poetisk portrætsamling, der tegner billedet af ét af vor tids største overgreb mod menneskeheden”Mette Holm

     
    En velskrevet og nødvendig bog” – Inge Genefke 
     
    Under Pol Pot og De røde Khmerers ultra-maoistiske rædselsregime døde 1,7 millioner cambodjanere.
     
    Baseret på rejser, research og interviews gengiver journalist Eline Mørch Jensens her 16 autentiske fortællinger fra menneskers liv dengang og i dag, hvor tiden langt fra har læget Cambodjas dybe sår. Og alligevel tegner sig flimrende, utydelige konturer af en forsoning.
     
    Uafrystelige beretninger – og obligatoriske, ikke blot til forståelse af folkemordet i Cambodja, men til forståelse af mekanismerne og psykologien i ethvert folkemord og i enhver situation, hvor undertrykkelse og overgreb er en del af virkeligheden.
  • Flemming Kloster Poulsen: I litteraturens spejl

    279,00 kr.

    En lidenskabelig kærlighedserklæring til litteraturen og litteraturens kraft.

     

    I selskab med stor litteratur kan der tages nødvendige livtag med tilværelsen.

     

    At læse romaner er ikke virkelighedsflugt. Litteraturen inspirerer os til at få noget godt og stærkt ud af tilværelsen, til at stille krav om væsentlighed i livet. Vi får trænet forestillingsevnens muskel og lærer andre menneskers verdener at kende. Dette er fortælleren, præsten, forfatteren og læseren Flemming Kloster Poulsens lidenskabelige kærlighedserklæringtil litteraturen. I bogen viser han, hvordan man i selskab med romaner af bl.a. Dostojevskij, Ida Jessen, Jens Christian Grøndahl og Kerstin Ekmann kan tage livtag med tilværelsen og få greb om, hvad meningen med det hele er.

  • Hildebrandt og Wold (red.): Frisind og fremtid

    175,00 kr.

    Hvordan møder vi bedst – med frisind – de udfordringer fremtiden byder på? Skønt artiklerne i denne er samling er forskellige, synes den dominerende fællesnævner for svaret på dette spørgsmål at være: samfundsengagement. 

    Samlingen er skrevet som en hilsen til Asger Baunsbak-Jensen i forbindelse med hans 90-års dag. Den udfolder historiske analyser og skitserer fremtidige perspektiver inden for de områder, han navnlig har beskæftiget sig indgående med i sit lange liv: politik, skole, kirke, etik og litteratur.  
    Med bidrag af: Klavs Birkholm; Erik Bjerager; Jørgen Carlsen; Jeanne My Dalgaard; Clara Halvorsen; Bertel Haarder; Steen Hildebrandt; Kjeld Holm; Marianne Jelved; Christian Jensen; Ole Jensen; Jesper Jespersen; Per Schultz Jørgensen; Ove Korsgaard; Niels Kærgård; Martin Lidegaard; Kathrine Lilleør; Brian Patrick McGuire; Christian Mejdahl; Rasmus Meyer; Samira Nawa; Peter Skov-Jakobsen; Henrik Vestergaard Stokholm; Svend Thorhauge; Robert Baunsbak Coull / Martin Baunsbak Vermehren; Mikkel Wold.
  • Horace Engdahl: Arret efter drømmen

    248,00 kr.

    "Knaldperler og knivskarpe konklusioner. Horace Engdahls essays er fulde af slående billeder og indlysende paradokser."

    ❤︎  ❤︎  ❤︎  ❤︎  ❤︎ 

    Politiken

     

    "Så vidunderlig som stor lyrik eller romankunst"

    ✭  ✭  ✭  ✭  ✭ 

    Berlingske

     

    Engdahl skriver veloplagt og lærd om bl.a. Byron og Wagner, Diderot og Madame de Staël, vidnesbyrdets litteratur, grafomani og romantik, scenekunst, frihed, æstetik og europæisk dannelse.
     
    Få kan som Horace Engdahl med et glimt i skribent-øjet anvende udtryk som ”litterær stinkbombe” og ”stilistisk ansigtshygiejne”, det er på én gang udfordrende og oplysende, ikke blot for den litteratur-, men også for den alment kulturinteresserede.
     
    Med forord af Ursusla Andkjær Olsen.
  • Horace Engdahl: Cigaretten bagefter

    248,00 kr.

    Aforismer, overvejelser, strøtanker, betragtninger.

     

    En fragmentsamling fra Horace Engdahl (i topform).

     

    Efter udgivelsen af essaysamlingen Arret efter drømmen og på utallige opfordringer udkommer nu på dansk Cigaretten bagefter; aforismer og betragtninger skrevet ud fra servietnotater foretaget især på Berlins fortovscafeer. Skarpt, med både et glimt i øjet og spor af en tåre i øjenkrogen. Horace Engdahl, en af Europas superliga-litterater, sætter ord på sin undren over tidsånden og menneskers forehavender, også sine egne.

  • Horace Engdahl: De ubekymrede

    239,00 kr.

    De ubekymrede skriver den svenske litterat Horace Engdahl (f. 1948) igen i det lille format, stramt og koncentreret. Først får den fiktive karakter Mahuro ordet, hvilket danner afsæt for betragtninger over tankens vilkår, kærligheden, kønnene og vores samtid, alt sammen udtrykt med den skarphed og elegance, der er blevet Engdahls særkende.

    Bogen er tilegnet ... de ubekymrede: 
    "Jeg forestiller mig en skare ubekymrede, som ikke læser for at samtykke eller fordømme, personer som instinktivt følger Stendhals råd om ikke at bruge sit liv på at hade og være bange".
    Den ubekymrede læser ønskes god fornøjelse. Og eftertanke.
  • Horace Engdahl: Den sidste gris

    289,00 kr.

    "Geniale svinestreger" - Søren Kassebeer, Berlingske

     
    ★★★★★ - Berlingske
     
    ★★★★★ - Kristeligt Dagblad
     
    ❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎ - Politiken
     

    "Oh, at få lov til at svigte sig selv! At få lov til at gøre alting forkert en enkelt gang!" Horace Engdahl 

     
    Horace Engdahl – mangeårigt medlem af Det Svenske Akademi – kan som få med et glimt i øjet levere skarpe, provokerende tekster, der fremkalder både smil og eftertanke. I Den sidste gris præsenteres den genre Horace Engdahl mestrer, fragmentet og aforismen; men Engdahl forsøger sig også med noget nyt: den dramatiske monolog. 
     
    Om Horace Engdahls seneste udgivelse på dansk, Cigaretten bagefter (2015), skrev pressen:
     
    "Blærede betragtninger." - Klaus Rothstein, Weekendavisen
     
    "Livgivende læsning." - Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad
     
    "Horace Engdahl skriver veloplagt og uforpligtende om litteratur, blogging, eftersex, egen forfængelighed og meget mere." - Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske
     
    "Engdahls historiske overblik er suverænt, hans evne til at springe fra da- til kulturpolitisk nutid og de aktuelle debatter om sprog, etnicitet og køn er overlegen." - Lise Garsdal, Politiken
  • Horace Engdahl: op. 101

    259,00 kr.

    op. 101 er en samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre. 

    Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet. 
    Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.