En forårsaften i København 1925. En ung tysk videnskabsmand har en hel nat diskuteret atomfysik med sin mentor, professoren på Institut for Teoretisk Fysik. I Fælledparken ser den unge fysiker en mand, der bevæger sig ind og ud af gadelygternes lyskegler. En tilfældighed, der for altid vil ændre vores verdensbillede.

Christian Haller – en af Schweiz’ mest velansete forfattere og selv naturvidenskabsmand – har skrevet en roman om sorg og ensomhed, om grænserne for vor viden og om de mest grundlæggende spørgsmål: Hvor pålidelig er vores opfattelse af verden? Hvor er genstandene, når vi ikke kan se dem? Hvordan tale om det usigelige?

Christian Haun er en af de yngre danske forfattere, der er sværest at bringe til ro på en hylde, fordi han siden debuten Naut (Gyldendal 1999) med hver udgivelse har gjort noget uventet; denne nye roman er tilsyneladende hans mest konventionelle, men naturligvis ikke uden et haunsk twist. 

"Et andet sted pudser Etienne knive og tænker på hvornår han mon skal tilfredsstille frøken Lily igen. Hendes varme ryg, hans hænder om hendes lænd, halsens duft. Hvad laver hun deroppe?"

”En stærk fortælling om et brudt far-datter forhold” The Independent

Vinder af Cyperns store nationale bogpris

"En fortryllende roman" Times Literary Supplement

“En af de stærkeste bøger, der nogensinde er kommet fra vores ø” Cyprus Mail

'Brandy Sour' fortæller poetisk og indlevende det legendariske, glamourøse hotel Ledra Palace’s historie.

Hotellet i blev i 50’erne og 60’erne mødested for alverdens jetsettere, kom i krydsild under den tyrkiske invasion af Cypern i 1974, blev siden hovedkvarter for FN’s fredsbevarende styrker og står nu, tynget af historien, forfaldent og fuld af skudhuller.

En roman fortalt i værelser og væsker, gæster og cocktails, en roman om drømme, borgerkrig og melankoli.

Constantia Soteriou (f. 1975) er græskcypriotisk forfatter fra Nicosia. Hun er uddannet i tyrkisk og mellemøststudier fra Cyperns Universitet. Soteriou er en del af en gruppe primært kvindelige forfattere fra Cypern, der bevidst anvender græskcypriotisk dialekt som en del af deres litterære udtryk.

"En stærk og rørende beretning, som man bør unde sig selv at læse på trods af det barske indhold" Fyens Stiftstidende

"Daniel Boysen formår i romanen at skabe en meget sanselig oplevelse af at se tingene gennem barnets øjne, men erindret af den knoklede voksne krop." Anne Skov Thomsen, Nordjyske

"Der fortælles så fint - hjerteskærende, ærligt, forfærdeligt ... Jeg bleve meget berørt. Kunne ikke lægge bogen fra mig". Vibeke Holm Andersen, Bogrummet

"En af de fineste og vigtigste læseoplevelser i tiden." Trine Malene Midtgaard, Lyrik på Første

"At skrive så smukt, om noget så grimt, er kunst." Camilla Pejtersen, Kristian F. Møller Boghandel, Aarhus

★ ★ ★ ★ ★ ★ (Fyens Stitstidende)

★ ★ ★ ★ ★ (Bogrummet)

★ ★ ★ ★ ★ (Goodreads)

★ ★ ★ ★ (Nordjyske)

★ ★ ★ ★ (Jyllands-Posten) 

Stjernestøvsugeren har form som en sort prisme. Den blev bygget for femogtredive år siden for at komme byens mørke til livs; via et underjordisk system fordeles stjernelyset over hele byen. Det har vendt op og ned på millioner af års udvikling. Solsortene flyver forbi hinanden i stedet for at parre sig; et ungt menneskepar forsøger ligeledes at flette celler sammen til et nyt liv, men det udebliver. Eller også sidder det forkert.

gå til grunde er en roman om længslen efter at sætte liv i verden, og giver et unikt og følsomt indblik i mandens oplevelser.

"Hver søndag tager hun fårene med ud at køre. Hun synes, det er synd for dem at være indespærret for længe ad gangen. De første par gange var de meget modvillige, men efterhånden har de lært selv at hoppe ind i bilen (...) Hun kører forsigtigt ad grusvejene, styrer udenom hullerne, holder øje med fårene i bakspejlet. Hun forsøger at variere ruten en smule fra gang til gang, hvis de husker, hvor de har været."

Denne betagende billedbog, der kredser om temaer som tab, håb og musik, er en hyldest til alle musikere og kreativitetens kraft, der ikke lader sig tøjle. En smuk meditation over forandring; at det er svært at give slip på noget, der aldrig kommer tilbage ... men at der træder noget andet godt i stedet.

Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd!

De kommunale sportsbaner, Belfast, Nordirland: En håndfuld mennesker har meldt sig til et løbeprogram, der over ni uger skal bringe dem fra sofaen og frem til fem kilometers uafbrudt løb. De kender ikke hinanden i forvejen og har meget forskellige grunde til at snøre kondiskoene. Nogen løber tilsyneladende fra noget, andre mod noget. Det lange løb er en lille perle af en kort, præcis roman, en fortælling om at række ud over sig selv og måske vinde øjeblikke så gyldne som efterårsblade, uanset ens sluttid.