Billedbøger
-
Gunnar Wille: Hverken fugl eller fisk
300,00 kr.Direkte fra Dr. Willes Wunderbare verden og atelier:
Hverken fugl eller fisk en ordløs billedbog med mange fortællinger i, alt efter øjnene der ser.En kunstbog lige til at hænge på væggen, en bog uden ord, en bog med billeder ... -
Gunnar Wille: Magiske Mads
278,00 kr.Mads er en næsten helt almindelig dreng, der bor i et rækkehus med sin mor Kitty, der arbejder på en karamelfabrik, og sin far Arno, der gerne vil have job som vicevært-medhjælper, så han kan råbe efter ungerne. Så er der lige det, at Mads kan trylle. Telefoner om til blæksprutter og sådan noget. Få busser til at flyve. Få millioner af kroner frem af den blå luft. Men desværre går det ofte gruelig galt!
Magiske Mads er en revideret og ny-layoutet samleudgivelse af de tre første legendariske Gunnar Wille-historier om Mads: Magiske Mads, Magiske Mads og den røde bus samt Magiske Mads kommer på arbejde. Glæd dig også til foråret '21, hvor et nyt bind er klar; her kan du læse om Magiske Mads og den store eftersøgning, Magiske Mads på sommerferie samt en helt ny historie om Mads ... som voksen. -
H. Hohle Hansen og L. Johannesen: Stakkels dyr
248,00 kr.En bi med allergi.
En søsyg skibspapegøje.
En fugl med højdeskræk.En mørkeræd natsværmer.Og 20 andre rim om dyr der har problemer ... og måske mest af alt bare gerne vil have lov til at være sig selv.Henrik Hohle Hansen er kendt for en håndfuld bøger med korte, fyndige 4-5 linjers historier om bl.a. slagkraftige prinsesser, og nu har han været i dyreriget for at kigge nærmere på dyr med udfordringer – fx en hest med præstationsangst; en mørkeræd natsværmer; en bipolar kamæleon og et skilsmisseramt sneglebarn.Sprudlende, sprællevende og skælmsk illustreret af Louise Johannesen. Værsgo! -
Hegnhøj og Jacobsen: Flora Nattergal
269,00 kr.Flora og Pop er søstre, de elsker hinanden, men Flora er opslugt af sit dyrehospital og Pop er jaloux. Samtidig er Pop måske den, der bedst forstår sin søster og hendes sorg over, at verden ikke er, som den burde være.
En poetisk allealdres-historie om forskellighed, accept og engagement.
Fascineret af historien om, ja ikke Florence Nightingale, men Florences søster Parthenope (Pop), har Mette Hegnhøj researchet og skrevet historien om at være den, der både står i skyggen og rummer skygger, men som samtidig rummer et kreativt potentiale og finder en eksistens i sin egen ret. Sart og præcist sat i streg af Anna Jacobina Jacobsen.
-
Hegnhøj og Marcussen: En nat
248,00 kr.Man tager en ensomhedsfølelse, en drøm, en nat, en skrivemaskine uden bogstaver, en rejse ad alfabetets mælkevej + nogle få, helt præcise ord – afstemmer det hele nænsomt og tilsætter et nip håb ... og så har man En nat: den fineste historie om, hvordan ensomhed gør tavs og venskab giver sprog.
Begået af to prisnominerede og -belønnede Mette'r: Mette Hegnhøj og Mette Marcussen. -
Hegnhøj og Marcussen: Havet indeni
259,00 kr.I Havet indeni findes et slot med trapper og havudsigt, for ikke at nævne en brevmåge og havhund ...
Havet indeni er skrevet med havplanteskrift og illustreret i hjertes renhed. Makkerparret bag er Mette’rne Hegnhøj og Marcussen, der således fuldender deres billedbogs-udforskning af mørkets magi og fantasi i den tematiske nattetrilogi, hvortil også hører anmelderroste, funklende En nat og Ulv, Måne og Okarina.Dansk billedlitteratur fra allerøverste hylde til de allermindste + de lidt større og deres voksne. Når dét er godnatlæsning, lukker man spændt sine øjne for at finde ud af, hvad der findes i nattens mørke ... hvad der findes indeni :) -
Hegnhøj og Marcussen: Nattefolket
300,00 kr.Nattefolket er en billedbogs-sonetkrans, som kan opleves og nydes fra 4-årsalderen og helt til man er på vej ind i livets nat. Bogen består af 15 sonetter, der hver løber over fem fuld-illustrerede opslag:I et grottelignende univers myldrer nogle surrealistiske, venlige skabninger, nattefolk, ud på en uforudsigelig rejse og forsvinder (lidt som de ti cykelister) én for én – en drage er på spil! – indtil de heldigvis dukker op igen inden kulminationen i mestersonetten, den 15., bestående af førstelinjerne fra de andre sonetter.Nattefolket opstod, da illustratoren Mette Marcussen for fem år siden begyndte at arbejde med udklippede figurer på sort shellaktusch-papir og sendte dem til forfatteren Mette Hegnhøj, der længe har drømt om at udfordre sig selv indenfor sonetkransens stramme formkrav, som skærper fokus på sprogets mindste detaljer. Værket sætter nye standarder for billedlitteratur; simpelthen en legende, lettilgængelig visuel og sproglig kraftpræstation.P.S.De to Metter’s (umættelige) fascination af nattens univers kan i øvrigt også opleves i billedbøgerne En nat (2021), Ulv, Måne og okarina (2022) og Havet indeni (2024). -
Hegnhøj og Marcussen: Ulv, Måne og okarina
269,00 kr.Ulven med den runde bowlerhat ved godt, hvad folk i byen siger om den – ”Ulven kommer”! Men dens natur er i virkeligheden ganske blid, og måske er den mere bange for menneskene end omvendt … Derfor går den først ud, når natten falder på, for at spille sin melodi på det fine instrument okarianen. Heldigvis følger Måne med, og det gør du, kære læser, forhåbentlig også. For så bliver Ulv glad!
Ulv, Måne og okarina er begået af to prisnominerede og -belønnede Mette'r: Mette Hegnhøj og Mette Marcussen, der også lod sig inspirere af natten i billedbogen med den enkle titel En nat (2021), tildelt fem hjerter i Politiken og seks stjerner i Kristeligt Dagblad. -
Henderson og Chung: Det her er en hundebog
259,00 kr.For at være med i denne hundebog forsøger kaninen at bevise overfor de skeptiske hunde, at den også er en hund. Kan den lide at løbe efter en bold? Selvfølgelig! Kan den bruge hundeøjne til at tigge med? Absolut! Lugter den også gerne til høm-hømmere? Æhm … Kan vi vende tilbage til det senere? Kaninen besvarer efter bedste evne en række spørgsmål om hundes væsentlige egenskaber – men selvfølgelig er en kanin i sidste ende en kanin, ikke en hund. Det virkelige spørgsmål er, om det overhovedet betyder noget?
Denne charmerende historie er skrevet udelukkende i dialog og med en herlig blanding af tør og fjollet, fnis-fremkaldende humor. Og en med den underliggende pointe, at det allervigtigste er venlighed og rummelighed. -
Henrik Hohle Hansen og Jenz Koudahl: Trutmund og frømand
248,00 kr."Der var engang en prinsesse, der kyssede en frø. Og vupti ..."
Ja, hvad sker der så?Tag den gamle historie om prinsessen m/k, der kysser en frø m/k, og smid den i en blender sammen med Jenz Koudahls ræsende, roterende billed-univers og Henrik Hohle Hansens på én gang skøre og poetiske betragtninger ... vupti, så har man et brag af en billedbog!Her er 24 forskellige slutninger på historien om et kys x x x -
Henrik Hohle Hansen: Hæslige hekse ...
248,00 kr.Du har måske allerede hørt masser af historier om hekse og tryllestave. Men du har garanteret aldrig hørt historier som dem, der er i denne bog: 24 små historier om hekse der flyver på støvsugere, om økologiske hekse, kinesiske hekse med tryllestavs-spisepinde og meget, meget mere.Tekst: Henrik Hohle Hansen / Illustrationer: Jenz KoudahlLæs også Hohle Hansen og Koudahls billedbog Trutmund og frømand (2016), hvor en stribe prinsesser og frøer galopperer over siderne + Drabelige drager og pirrelige prinsesser (2018), hvor drager bliver taget under "kærlig" behandling af både prinser og især prinsesser. -
Inge Duelund Nielsen: Hulder til Balder
248,00 kr.Hulder er en klog hund, som er meget glad for Hilda – de leger og labber og sipper te – men om onsdagen kommer Balder på besøg og så er det ham, Hilda snakker med. Øv! Hulder må gøre noget …
Frem med kager og te – her er nemlig den perfekte billedbog til en rigtig hyggestund, skrevet af Inge Duelund Nielsen og illustreret af Gitte Gade, der får sin debut som børnebogsillustrator. En bog om at føle sig lidt som det tredje hjul og være jaloux, og så alligevel finde en måde at være med på.Gitte Gade tegnede en stak billeder, dem fik Inge Duelund Nielsen og på den baggrund skabte hun historien om Hulder, Hilda og Balder.