Billedbøger

  • Agnès de Lestrade: I landet med den store ordfabrik

    248,00 kr.

    Philip bor i landet med den store ordfabrik. Her skal man købe og sluge de ord, man gerne vil sige. Men Philip har ingen penge. Og hvordan kan han så fortælle nabopigen, hvad han føler for hende?

  • Allermann og Kjærgaard: En fin sten

    248,00 kr.

    På stranden finder Orla en fin sten, der ligner en pingvin. Orla laver et cirkus i sandet og leger, at pingvinen er cirkusdirektør. Set fra forskellige vinkler viser det sig, at stenen også kan ligne en sæl eller en haj. Det er lidt ligesom med Orla, der set fra forskellige vinkler også kan være et helt andet barn, end man lige antager.

    En sommervarm billedbog om en strandtur med familien, og om sprog og kønsidentitet, lysende illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard; skrevet af Anne Sofie Allermann, der med historien om Orlas fine sten i 2019 vandt Grundtvigsk Forums børnelitteraturkonkurrence om historier med en LGBT+ person i handlingen.
  • Ane Bjørn: Omvendt sne

    279,00 kr.
    "De har en leg, Sne og Lue,
    hvor de klæder sig ud som hinanden.
    Så bytter de jakke og hue og navn,
    Sne bliver til Lue
    og Lue bliver til Sne."
    Da Sne mister sin bror, Lue, i et trafikuheld, drager hun til underverdenen for at hente ham. Dér møder hun Niels K., som forklarer, at det, Døden har taget, kan man ikke bare få tilbage. Sne må blive i stedet for Lue. Problemet er, at da Lue kommer op til overfladen igen, er han omvendt ... han sidder på undersiden af bordpladen og sover på undersiden af sengen. Alt er forkert.
    Omvendt Sne er en illustreret fortælling for store børn og voksne om at miste og give slip. 
  • Anna Jacobina Jacobsen: Spurv

    300,00 kr.

    Spurv er en fløjtende, foruroligende og formidabelt illustreret billedbog om en pige, hvis far er buschauffør, en hjælpsom drømmer med stemmebånd af Elvis-agtigt fløjl, men desværre også et blik der ofte svømmer gennem grønne glasbunde på de flasker, der flyder og fylder i lejligheden. Det er, som om en trist, trist fugl ved navn Edith er flyttet ind. Pigen griber en gaffel og forsvarer sin far, så fjerene står omkring dem (kampen udfolder sig drabeligt på bogens fold-ud sider!).


    Fortalt i ord og billeder af Anna Jacobina Jacobsen, der også er kendt fra bl.a. Baglænsk og den tekstløse billedbog Ø (præmieret med Kulturministeriets illustratorpris).
  • Anna Jacobina Jacobsen: Ø

    248,00 kr.

    Der er ikke den store tradition i Danmark for ”silent books” – billedbøger der fortæller en historie udelukkende via illustrationer – men her er en tindrende smuk, eftertænksom én af slagsen: En ø, en pige, en petit havfrue i en sardindåse. 

     
    ”Skrevet” og illustreret af Anna Jacobina Jacobsen, som vi kender fra bl.a. En pige med pigsko (tekst Mette Vedsø) og Mof og muren (skrevet af Inge Duelund Nielsen). Anna Jacobina Jacobsen har læst på Danmarks Designskole, New York Studio School og Kunstakademiet i Lissabon og i dag medlem af designkollektivet SUMO.
  • Anna Margrethe Kjærgaard: Mit hus

    248,00 kr.

    Tildelt Kulturministeriets pris for bedst illustrerede bog 2015

    Det er d. 5. maj 1945, over hele landet fejres befrielsen. Tyskerne har tabt, freden er vundet.

     
    Også på Bornholm fejrede man befrielsen – men hvad mange har glemt i dag, så varede freden her kun ganske kort: Den 7. og 8. maj bombede sovjetiske krigsfly Bornholm. 
     
    Dette er en personlig beretning om et Bornholm, der ikke kunne fejre befrielsen, men tværtimod måtte evakuere både Rønne og Nexø for at bringe beboerne i sikkerhed for sovjetiske bomber. Fortalt af Kirsten Kjærgaard, der har skrevet teksten i samarbejde med sin datter, illustrator Anna Margrethe Kjærgaard.
  • Anne Sofie Allermann og Anna Jacobina Jacobsen: Tid

    248,00 kr.

    ”Du spørger, hvad tid er: Tid er sekunder, der går ét efter ét, og bliver til minutter, timer, dage, uger, måneder og år.” 

    En farvestrålende samtale om tid, der kan måles i fx en kommode, som nogen engang fik til bryllup, en anden malede grøn og en tredje voksede ud af og satte klistermærker på. På billedsiden måles tiden bl.a. i et halstørklæde, der strikkes længere og længere.
    Tid er en filosofisk billedbog begået af Anne Sofie Allermann, der billedbogsdebuterede med En fin sten (2020) og illustreret af Anna Jacobina Jacobsen, der har lagt blid blyant og fortrinlige farver til henved et dusin billedbøger med egne såvel som andres tekster.
  • Anthony Browne: Lille Frida

    248,00 kr.

    Detaljernes og de blide udtryks uforlignelige mester Anthony Browne har med sin nye billedbog skabt en forunderlig historie om og hyldest til Frida Kahlo og smertepunkters transformative magi.

    Som barn oplevede Kahlo pga. sin poliolammelse at føle sig anderledes, og via denne oplevelse – eller måske via en tegnet dør og en rejse til Jordens indre – mødte hun sin egen kreativitet i skikkelse af en usynlig ven, der fulgte hende tæt i barndommen og ikke siden forlod hende. 
    En farvemættet fortælling om kreativitet og selvværd.
  • Armin Greder: Manden på Øen

    248,00 kr.

    ★ ★ ★ ★ ★ ★

    "En frysende læseoplevelse om fremmedfrygt og protektionisme" Kari Sønsthagen, Berlingske

     

    En mand driver i land på en ø. Øens beboere er i vildrede - hvad skal de gøre med ham?

     
    Manden på Øen er historien om flygtningen til alle tider. Og valget mellem venlighed og fjendtlighed, empati og antipati. 
     
    Med dansk efterord (eller måske rettere efterHISTORIE) af Mads Nygaard, forfatter og Venligbo.
     
    En nødvendig billedbog om et sted, der lukker sig omkring sig selv.
  • Bach-Lauritsen og Kjærgaard: Ud af det blå

    300,00 kr.

    Nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris

    ”Smukt tegnet. Stort tænkt. Og flot forløst.” Politiken

    ”Vidunderlig … Det er en bog, der imponerer” Børnenes bøger

    "En nydelse ... vildt, varmt og frodigt" Bogbotten

    "Flottere billedsprog skal man lede længe efter" Litteratursiden

    Betagende billedværk i sorte, hvide, brune og blå nuancer, skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og bragt op i billedballonen af Anna Margrethe Kjærgaard. 

    Om en dreng der bor alene sammen med en kaktus i et hus, hvor alt ånder fred og ro, der er orden på sagerne og alt står i smukke, snorlige rækker i haven. Indtil en kæmpestor, brun bjørn dukker op, tilsyneladende ud af det blå.
    Ingen pædagogiske forklaringer, ingen pegefingre, lutter poesi, smukke ord med rytme og allitterationer, fulgt til dørs af lineal-strunke linjer, der pelsblødt opløser sig i glad gemmeleg og vild dans!
    Kan læses som allealdres billedværk, kan også med fordel læses med børn (nå ja: og voksne), der har brug for at turde slå nogle skæve streger.
  • Beatriz Martin Vidal: Flyv

    248,00 kr.

    Det er næsten synd at beskrive, hvad der sker i denne ordløse billedbog, hvor handlingen alene udspiller sig i billederne, kun suppleret af små, diskrete klokkeslæt, der viser de minutter, der går undervejs. 

    Men vi kan afsløre så meget, at det er en vidunderlig spansk billedbog, der, næsten på samme måde som fugle folder deres vinger ud og sætter af, udfolder to børns (eller vores alle sammens!) drømme om at flyve. Og hjælpe hinanden til det.
    Kan "læses" af alle uanset sprog og alder ... 
  • Beatriz Martin Vidal: Kære tante Agathe

    248,00 kr.

    Tre søstre skal passe deres tante Agathes hus, mens hun er ude at rejse. Historien fortælles gennem det brev, den ældste skriver til tanten for at forsikre hende om, at alt er i skønneste orden ... ingen nævneværdige problemer, ud over nogle enkelte som for eksempel skarnsfuglene i drivhuset og en mindre forstoppelse af springvandet. Alt sammen noget, søstrene har HELT under kontrol.

    I de fortryllende billeder ses, hvordan pigerne tackler de "små" problemer, de kommer ud for ... blandt andet kaskelothvalen, der laver bøvl i springvandet. 
    Spanske Beatriz Martin Vidal er i Danmark også kendt for den ordløse billedbog Flyv, om to børn, der hjælper hinanden til at flyve, måske en slags allegori for, at venskab giver vinger. En moderne, magisk-realistisk og i sandhed svævende (billed)fortæller er hun.