I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?

”Det lykkes de to ophavsmennesker at føre drengen og handlingen i land i et skær af håb, magi og stor sorg” ♥  ♥  ♥  ♥  ♥ Steffen Larsen, Politiken

På grund af pengemangel tager en ung mand et job, han har set en annonce for i avisen; det eneste han skal, er at stille sin lille lejlighed til rådighed for oplagring af nogle møbler, som firmaet jævnligt vil komme kørende med. Det lyder næsten for godt til at være sandt … 

I denne samling af Gyrðir Elíassons berømmede kortprosa – eller som det hedder på islandsk: smáprósar – vil De møde en forfatter, som får tatoveret sin debutroman på kroppen; De vil ikke kunne gøre dem fri af mistanken om, at alle andre mennesker er zombier; omvendt vil De næsten kunne tale flydende norsk … og så vil De naturligvis komme på en tur rundt i de betagende islandske landskaber. Teksterne rummer enorme naturkræfter såvel som bittesmå iagttagelser, foruden det evige spørgsmål: kan vi stole på, hvad øjnene ser?

Max Schmidt tilbringer sin barndom på lageret i faderens pelshandel blandt ræv, mink, mår og leopard. Her læser og drømmer han om fjerne lande. Her vogter den udstoppede tigers blik over ham fra toppen af garderobeskabet. Her tager butikkens unge ekspeditrice hans mødom. Og herfra må han flygte over hals og hoved, da hendes mand angiver ham til nazisterne. Om alt går vel, bringer lastskibet Germania Max til Brasilien ... 

Astrid har taget springet ud i et liv som selvstændig og sat sig bag rattet i sin egen, hvide rustvogn. Hun møder de sorgramte, de døde, portørerne, retsmedicinerne, sygeplejerskerne. Døden kan ingen vælge fra, men vi kan vælge vores afsked. Askeland er en stilfærdigt insisterende roman om en svær branche, et dybt ønske og et stort hjerte.

Wonga sidder indenfor og hygger sig med at sy en regnjakke på sin symaskine – hun er sådan en, der nyder at være alene – da en ræv søger ly for regnen i hendes stue. Så en mere. Så atter en. Og så videre. Wonga må enten finde sig i det ... eller finde på en løsning!

”Præcis og barsk … en historie om sprog og identitet, om kunst, undertrykkelse, frihed og kolonialisme. Kolonien er en roman om store, vigtige emner” Financial Times   

18-årige Agnes-Frigg (blandt venner kaldet Fritten) er vild og bliver ofte fuld, og så har hun en tendens til at miste sine mobiltelefoner på vanvittige, halsbrækkende og pissesjove måder. Så det er egentlig ganske smart, at hendes mor køber aflad ved at forære hende en ny hver gang. Problem solved! Og bortset fra at Agnes-Frigg synes, at det eneste bare marginalt interessante ved hende er bindestregen i navnet (tænk at være så kedelig), har hun ingen problemer, der er værd at tale om. Ingen. Overhovedet ...

I denne samling af Gyrðir Elíassons berømmede kortprosa – eller som det hedder på islandsk: smáprósar – vil De blive vidne til ikke så få biluheld og brande; De vil forvilde dem ud i forræderiske moser, som ganske vist blot handler efter deres natur; De vil drukne i drømme … og så vil De naturligvis komme på en tur rundt i de betagende islandske landskaber. Teksterne rummer enorme naturkræfter såvel som bittesmå iagttagelser, foruden det evige spørgsmål: kan vi stole på, hvad øjnene ser?

”Fortjener at blive kaldt en klassiker” Los Angeles Times