

Inge Duelund Nielsen ("Æbleskud" og "Man kan jo ikke tage sig af alting") har skrevet en funklende samling historier om børn i nye og gamle familier.
"I ulige uger kan min mor gøre præcis hvad hun har lyst til. Hun kan ligge på sofaen og læse bøger, hun kan gå i biografen klokken elleve, og hun kan spise aftensmad foran fjernsynet. Købepizza for eksempel, hvilket ikke ligefrem er tilladt i de lige … I lige uger skal hun skrælle kartofler, læse lektier, se nyheder, gå til forældremøde og spise salat med broccoli og minimælk. Faktisk er det ikke så underligt, at min mor bedre kan lide at være skilt.”