

"Den dag jeg mødte hende første gang var hun en blå dragesommerfugl. Jeg badede nøgen i fjorden. Hun forvandlede sig til en sølvskinnende fisk og svømmede ind i mig. Ni måneder senere ville hun fødes. Og hun blev født endnu en gang ved fjorden langt fra kysten."
Sikker betaling med kort
Fragtfri levering med DAO
"En rigtig spændende roman ... velskrevet og man får hele tiden lyst til at læse mere ... Anbefales varmt ..." Dorthe Marlene Jørgensen, Dansk BiblioteksCenter
En charmerende, forførende og legesyg historie fra en af Finlands spændende, nye forfattere.
Vinder af EUs Litteraturpris.
Bogotana er i det ydre en roman om en ung kvindes ophold i Colombias hovedstad, Bogotá, hvor gøgl og politik, alkohol og stoffer, kunst og kriminalitet driver om hushjørnerne. Samtidig er det en poetisk og seismografisk undersøgelse af rejsen, ikke som en afstand der tilbagelægges fra A til B, men som en tilstand.
De er poeternes hustruer: Catherine, engelske William Blakes hustru; Nadezjda, russiske Osip Mandelsjtams hustru; Lydia, en fiktiv nutidig irsk lyrikers hustru. De er muserne, elskerinderne, konerne. Digternes inspirationskilder og medhjælpere. Fanget mellem kunsten og dagligdagen, mellem at ofre og blive ofret.
David Park bor i Nordirland og har vundet en lang række priser for sit forfatterskab blandt andre Major Individual Artist Award fra The Arts Council of Northern Ireland og for sit bidrag til irsk litteratur har han modtaget American Ireland Funds Literary Award. På dansk er tidligere udkommet de anmelderroste Hun som sluger solen (2016) og Sandhedskommissæren (2014).
Leena Krohns gennembrudsroman fra 1985, der har opnået kultstatus bl.a. i USA, består af en samling breve, alle ubesvarede, fra en kvinde, der er landet i insektbyen Tainaron, uden at hun kan huske hvorfor. En kafkask meditation over livets cyklus og en fremsynet litterær kommentar til det antropocentriske verdensbillede.