

"Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump."
Stump har stribevis af gode stunder hos sin bedstefar og bedstemor, med blomster, puslespil, kryds-og-tværs og kærlighed. En dag opdager Stump, at bedstefar er begyndt at tabe ord; helt bogstaveligt drysser de efter ham og han kan ikke mere huske, hvad forskellige ting hedder. Bedstemor opdager det først den nat, han er gået ud i snevejr, og ordene ligger og lyser i sneen. Men hun kan sine tricks og sammen med Stump lykkes det hende at få tilrettelagt en stribe gode stunder for bedstefar.
En smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers. Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.
Sikker betaling med kort
Fragtfri levering med DAO
Det er d. 5. maj 1945, over hele landet fejres befrielsen. Tyskerne har tabt, freden er vundet.
Bedste har fået en prop. En blodprop. Nu ligger hun på hospitalet og ser dobbelt, så lægen har to hoveder! Barnebarnet Bob har svært ved at forstå det og drømmer om propper: hidsigpropper!
Hasse og Hanne er søskende. Og verdens bedste team, fordi de er så forskellige. Hanne er god til at læse bøger, siger far. Hasse er godt til noget andet ... som far ikke lige kan forklare. Desværre begynder fars hænder at ryste, når fx Hasse tegner læbestifts-blomster til wc-dromedaren på badeværelsets væg. Fars nerver hænger i en tynd tråd. Noget må gøres ...
Når far og mor skændes tager Peter og Vera af sted i deres raket. Ud i rummet. Væk fra lejligheden, hvor de bor sammen med mor og far og et stort dyr: alkofanten. Fars alkofant. For far drikker vin og falder i søvn, når han skal læse højt, og han vil aldrig lege. Men måske raketten kan bruges til at få sendt alkofanten ud i rummet? Ud til de andre alkofanter, så der bliver plads i lejligheden igen!