Kapitelbøger
-
Iselin C. Hermann: Kongen af Sydspanien
248,00 kr.I Sydspanien bor den elskede Kong Guzman og hans kloge hustru, Dronning Diamante, de to er så heldige at få en vidunderlig lille søn, Prins Safiro … Men tæt på slottet bor en ganske anden familie: den dødsensfarlige og tyvagtige Doña, hendes torskedumme mand, Den Onde-lyne-mig, og deres snarrådige søn, Niño.
Hjertelig velkommen til farefulde opgør og frydefulde eventyr i Sydspanien. En spritny udgave af Iselin C. Hermanns elskede børnebogsklassiker. Formidabel til højtlæsning.En udgave uden illustrationer (men smukke vignetter af Maria Buchmann), for som det i bogen fortælles om Kong Guzman: "når Guzman læste en bog, så var det, ligesom han kunne se det hele for sig inde i hovedet. Alle de folk, han læste om, alle stederne og historierne så han for sig, som om han sad i sin egen biograf, og det kunne han godt lide."Læs også Den nye konge af Sydspanien – og hele kabalen; en helt ny forrygende og spændende fortælling om Prins Safiro, der imod sin vilje skal være konge. -
J.L. Badal: De forunderlige bøger ...
398,00 kr.❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎
"Et hjertegribende mesterværk" Steffen Larsen, Politiken
"Giver læseren en virkelig rig oplevelse, hvis man giver sig tid til at nyde den. Og så er det en kanonbog at få læst op." Damian Arguimbau, Weekendavisen
De forunderlige bøger om Amaia og Gustau er en sand hyldest til alle store historier og deres fortællere:
Hos Amaia og Gustau bor bedstefar Drus, omgivet af stakkevis af bøger og bugnende hylder med sære genstande. Han er den rette til at hjælpe dem, da de mister noget i skoven, som kun kan findes ved hjælp af en gammel nøgle til en udtørret brønd, på hvis bund man lander på blødt daggrysgræs og hvorfra de storslåede, usædvanlige og absolut ikke ufarlige eventyr begynder.
Mød blandt mange andre Yoghurtdrengen; Doktor Smolensky, der forsker på Sydpolen; monsteret Pamarindo; Kafkainsektet, som skriver det, det tænker; dragejærgeren Ahab; den lille kineser Hu-Dzé-Txui, der elsker poesi, kalligrafi og kampsport; Månens snilde håndværkerdværge; Kæmpeskildpadden Chelonia, der låner sit hjerte ude; katanabuens mester Miyamoto Yoyo; skaden Aglana med en vinge af egeblade . og ikke mindst den onde og mægtige hertug Amorpha, som er godt i gang med at forvandle alting til ingenting.
-
j.l. badal: Melankoliens øverste gren
269,00 kr.Ny fortryllende allealdres-bog af forfatteren til De forunderlige bøger om Amaia og Gustau
Med flammende rødt hår og gnistrende øjne drager Lilith ud i verden for at redde sin far fra melankolien. Undervejs bliver hun til både en gris, en gås, en dreng og en enhjørning.Læsere fra og med 8-års alderen inviteres hermed til at sætte sig på Melankoliens øverste gren og lytte til vindens beretning om de store fortællingers helende kraft.Josep Lluís Badal (f. 1966 i Ripollet del Vallès) er forfatter og professor i catalansk sprog og litteratur. I sine værker afsøger han altid nysgerrigt berøringsfladerne mellem børnelitteratur, poesi, voksenfortællinger og essaystik. Det vil ikke være forkert at sige, at når der stadig i dag er forfattere som Badal, så har C.S. Lewis og Michael Ende ikke levet forgæves – samtidig med at Badal er sin helt egen. Læs også på dansk nyklassikeren De forunderlige bøger om Amaia og Gustau samt Googol. -
James Riordan: Da våbnene tav
248,00 kr.Jack var soldat under Første Verdenskrig, og da han besøger soldatergravene i Frankrig, genkender han sine døde kammeraters navne på stenene.
På den ellers mennesketomme kirkegård genkender han også en anden besøgende: en fjende, der engang for en kort stund var en ven.Blandt de brutale minder fra en meningsløs og blodig krig står en enkelt episode pludselig lysende klar: julenat mødtes de kæmpende i ingenmandsland mellem skyttegravene for at spille fodbold.Denne roman er baseret på virkelige begivenheder fra Første Verdenskrig. -
Jon Klassen: Kraniet
298,00 kr.Otilla er flygtet og løber nu dødtræt igennem sneen. I en øde lysning ligger et tilsyneladende forladt hus, måske hendes redning. Hun bliver budt indenfor af en meget beleven og høflig vært – et kranie. Imidlertid er kraniet også bange og på flugt hver eneste nat … Kan modige Otilla redde dem begge?
Jon Klassen er kendt for sin karakteristiske skæve humor og uforlignelige evne til at tegne udtryksfulde øjne. I Kraniet tager han en drejning mod det spøgelsesagtige, gennemsyret af skygger og subtilt vid og skabt som et finkalibreret monokromatisk kunstværk. Alt sammen fordi Klassen huskede et tyrolsk folkeeventyr forkert. Eller rettere – på sin helt egen rigtige måde. -
Kathrine Assels: Bortebjerget
228,00 kr.Er der forskel på, hvordan man lander, afhængig af om man falder eller springer fra et stillads?Kan man få ting til at ske bare ved at tænke på dem?Findes der parallelle universer?Er minder virkelig ligesom bolsjer?Ville én sms have gjort en forskel?Bortebjerget er 14-årige Sagas nedtælling til et uundgåeligt farvel. Samtidig er det hendes forsøg på at finde vej gennem et vildnis af ubesvarede spørgsmål. Som kompas bruger hun fakta fra cyberspace, stjernebilleder og en talende bjørnefigur. Og så får hun uventet hjælp af et colombiansk gadebarn.Kathrine Assels (f. 1972) debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne, bl.a. Mester Ester (præmieret med Kulturministeriets Børnebogspris) og senest YA-romanen Tarantino Roadtrip.
-
Kathrine Assels: Månen er en højttaler
228,00 kr.Alvin bor alene med sin mor, der mener, det er farligt at kysse, og at man ikke bør tænke, når det er fuldmåne. Selv har Alvin aldrig kysset nogen (bortset fra en dræbersnegl).
Han bruger det meste af sin tid på at tegne dyr og sætte ting i parentes og forestille sig, at han en dag finder en flaskepost fra den far, han aldrig har kendt. Men det ville være ligesom at finde en nål i en høstak, siger hans mormor. (Især når man ikke kommer ret mange andre steder end i Netto.)Da Alvin en dag ved et tilfælde begynder at samle på efterladte indkøbssedler, får han dog en idé til, hvordan han kan finde sin far.Forunderlig, finurlig fin bog af Kathrine Assels, der har skrevet Alvins fortælling på linjerne, men lige så meget fortæller en masse mellem linjerne. Sørgmuntermodigt godt gjort! -
Kathrine Assels: Mester Ester
228,00 kr.”Kathrine Assels er en frodig fortæller med overskud og glimt i øjet” Steffen Larsen, Politiken
"Intet mindre end mesterlig" Søren Fanø, bogbotten.dk
Ester er blevet så stor, at far ikke længere vil synge Mester Ester sangen og eller lade hende ligge og hygge i sengen en hel dag – nu er det bare mor, der hakker Esters morgener op i minutter ved hjælp af et æggeur. Skemalagte morgener i cremefarvede hjem er ikke lige Esters kop te, for hun er en pige, der har travlt med at få alting ud af ingenting. F.eks. har Ester fundet en knap: Krigsknappen! Hvis Ester ikke den morgen var kommet i tanker om netop denne knap, ville hun nok lige nu sidde på sit værelse med bøjle på tænderne, i stedet for at være der hvor hun er ...
Ny, smuk (og sine steder: lidt ulækker) børnebog af Kathrine Assels, der senest skrev Månen er en højttaler (2017) nomineret til Kulturministeriets B/U-pris. -
Kathrine Assels: Polyfilla-alfabetet
259,00 kr.Oh, at stjæle i alfabetisk orden!... Ny ungdomsroman af Kathrine Assels!Anna ville ønske, hun vågnede en morgen og ikke var sig selv længere. Hun ville ønske, hun hed Gabrielle og var sådan én, drengene stod i kø for at kysse. Hun ville ønske, hun turde være mere vild og ikke havde noget hul i hjertet. Og at hendes virkelighed bare en gang imellem overgik fantasien. Da hun en dag finder sin mormors gamle adressebog og får den idé at stjæle én ting per bogstav i alfabetet, begynder nogle af hendes ønsker at gå i opfyldelse.
Kathrine Assels debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Blandt andre YA-romanen Tarantino Roadtrip samt Mester Ester, der modtog Kulturministeriets Børnebogspris. -
Kenneth F. Pedersen: Den ubeslutsomme konge
259,00 kr.Som en overspringshandling for at undgå at lave matematik begynder 12-årige Jonathan og Anton at udspionere Jonathans fem år ældre fætter, Frank, der går i gymnasiet. Ham har de egentlig aldrig lagt særligt mærke til, kedelig og nørdet som han er – altid klædt i praktisk friluftstøj og besynderlige hatte. De kunne ikke have taget mere fejl! Snart ruller snebolden … 500 år tilbage i tiden.
Den ubeslutsomme konge er første bog af tre, der tager afsæt i en genkendelig nutid og katapulterer sine tre hovedpersoner ud på tre tidsrejser til begivenheder, hvor Danmark har balanceret på kanten af kaos.(Hvem kongen i bog nr. 1 er, skal ikke afsløres her ... men et hint er, at han ikke er populær i Stockholm). -
Kenneth F. Pedersen: Det blinde øje
269,00 kr.“Viceadmiral lord Horatio Nelson stod ganske rigtigt på det øverste dæk … Der var ingen tvivl om, at det var ham. Sådan så han også ud på de malerier, de havde googlet sig frem til, dengang alting var meget mere enkelt. Dengang de bare kunne hygge sig med havrekager og PlayStation.”
Jonathan og Anton har af fætter Frank lært hvordan man kan rejse i tiden! I denne bog går turen tilbage til 1801 – året hvor den engelske flåde med admiral lord Nelson ombord angreb København. Med på rejsen er også Jonathans drømmepige, Molly. Jonathan, Anton og Molly skal blandt andet ombord på et af de engelske krigsskibe. Find redningsvesten frem for nu står vi med bulder og brag til søs!Det blinde øje er anden bog af tre, der tager afsæt i en genkendelig nutid og katapulterer sine tre hovedpersoner ud på tre tidsrejser til begivenheder, hvor Danmark har balanceret på kanten af kaos.Læs også: Fantastiske fætter Frank 1 – Den ubeslutsomme konge -
Khaled Jom'a: Hvis de lagde skolen ved vandet
218,00 kr.I "Hvis de lagde skolen ved vandet" fortæller en skoledreng om, hvordan hans dage forløber; han er træt af sin matematiklærer, han glæder sig til at spæne ud og lege med sine venner om eftermiddagen, han plager sin far om at få lov at se mere fjernsyn.
Andre dage er anderledes kedelige, når der f.eks. er udgangsforbud og han ikke må gå på gaden, hvor soldaterne er. For drengen bor i Palæstina og lever et liv, der både er meget ligesom danske børn på hans alders, og på andre områder slet ikke. Ens allevegne er dog barnets tørre konstatering af, at voksne er da virkelig mærkelige!
Udgivet i et samarbejde mellem DHIP (Det Danske Hus i Palæstina), Tamer Institute og Jensen & Dalgaard.