Romaner for unge

  • Bjarke Sølverbæk: Udyr

    248,00 kr.

    "Fortjener at blive læst for de tanker, den sætter i gang." Erik Barkman, Weekendavisen

     
    Hvad ville din kat eller hund sige, hvis den kunne tale?
     

    Milles hund, Leo, begynder en dag at udtrykke sig med menneske-ord, og det virker næsten som en drøm, der går i opfyldelse. Det viser sig endda, at flere og flere både hunde, katte, kaniner og efterhånden også fx heste har fået sprog. Men i løbet af kort tid deler befolkningen sig mellem dem, der er for ”pelsenes” rettigheder, og dem der finder det mest forsvarligt at indfange og endda aflive de talende dyr. Mille og hendes kammerater vil redde dyrene – men kan de det … og hvorfor er dyrene i det hele taget begyndt at tale?

     
    Bjarke Sølverbæk romandebuterer med denne b/u-roman, der er både elementært spændende og etisk engagerende
  • Burcu Aktaş: Vilde ting

    228,00 kr.

    Der udkommer kun meget få tyrkiske børne- og ungdomsbøger i dansk oversættelse, så det er en glæde at kunne præsentere denne roman, der vandt den tyrkiske børnebogspris og af avisen Hürriyet blev kaldt årets bedste børnebog.

    En gammel dame sidder i sin lejlighed i Byens centrum og betragter menneskemylderet gennem sin kikkert. Og da begynder sælsomme sager at ske. Vilde dyr trænger fx ind i byen. En smuk og poetisk fortælling om erindring, som bl.a. spørger, hvem der egentlig er de mest vilde: dyrene eller byens indbyggere. 
  • Christian Linker: XX på Darknet

    239,00 kr.
    Det almindelige internet, hvor vi færdes til daglig, har en bagside, en mørk verden skjult for almindelige brugere: Darknet, hvor mindre stuerene services og synspunkter har frit slag ...

    Pigen Zille har ved et tilfælde fundet ud af, at hun har et vist flair for hacking. Samtidig er hun blevet (online)venner med den mere erfarne hacker Daemon. Men nogen afpresser hende for at få fat i Daemon, og hun ved i bund og grund ikke, om han er så meget en good guy, som han påstår. 

    Et medrivende dyk ned i den del af internettet, de fleste af os ikke kender ret meget til. En roman om internettets over- og underside, om hackere af både den XX- og XY-kromosomede slags, om etik og loyalitet.
  • Christine Lind Ditlevsen: Som om natten varer evigt

    259,00 kr.

    I det tidlige morgengry sniger Louis sig væk uden at vække sin kæreste. Han smider de vigtigste ting i en taske og stikker af fra efterskolen i retning mod København. Han har et mål. Måske.

    Sådan begynder de første timer af en weekend på slingrekurs, hvor Louis på alle mulige måder forsøger at undgå sit egentlig mål, mens han møder nye mennesker – og måske mest af alt sig selv, som han virkelig er. 

    En natteblå ungdomsroman om identitet, seksualitet og om at kunne holde til virkelig meget, når blot de allervigtigste holder med én. Skrevet af Christine Lind Ditlevsen, kendt for den lige så hæsblæsende og hudløse ungdomsroman Fredag, lørdag, søndag.
  • Dennis Glintborg: Kun døde fisk

    239,00 kr.

    Stegende hede sommerdage flyder ud i ét, Niclas registrerer sløvt døde hunde og folks optagethed af seriemorderen Blæksprutten. Eksamenerne vifter Niclas væk som fluer, mens hans venner snakker om en tur til Nepal, detox, Chanel, sprut og stoffer. Når man rammer bunden, kan man så tage toget tilbage? 

    Kun døde fisk er Dennis Glintborgs debut; en genreeksperimenterende YA-roman, der i sin form spejler den boble, hovedpersonen Niclas befinder sig i. Han er i gang med sidste del af gymnasiet. Men kæresten er skredet efter det-dér-i-Prag, de forløjede forældres ambitioner er tårnhøje og livet efter gymnasiet forekommer meningsløst. Så mens alle andre lægger store planer for fremtiden, og Niclas' mor gør klar til et brag af en studenterfest, trækker Niclas stikket.
    Gratis undervisningsvejledning kan frit downloades her: Vejledning
  • Forfatterskolen for Børnelitteratur: SKUD

    200,00 kr.

    Teksterne i SKUD er for både børn og unge. De skyder i mange retninger. Som vildskud, påskud, overskud og bambusskud. Fælles for teksterne er, at de alle er skrevet af forfattere, der var elever på Forfatterskolen for Børnelitteratur 2016-2018. 

     
    SKUD er en antologi af tekster, der både er underholdende, velskrevne, barske og løjerlige. En bred vifte af det b/u-litteratur, vi kan forvente os i de kommende år, og et unikt indblik i både mere garvede og helt dugfriske hjernevindinger.
  • Gunnar Wille: De wille drenge

    198,00 kr.

    Med denne sjette og afsluttende udgivelse i serien De Wille Drenge samles trådene i det omfattende univers af tidsrejser, naziguld og hævngerrige inka-indianere, der har udfoldet sig i de foregående fem bøger. Men først skal denne bogs hovedpersoner overleve en guerillatræningslejr i Peru og helt op til Nordnorge i en fjern fremtid, hvor også København ligger begravet under lava. Planeten Jordens eksistens hænger i en tynd tråd.


    Serien ’De Wille Drenge’ handler om en række 12-årige drenge, der ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld.

    N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge
  • Gunnar Wille: Den kloge dreng

    198,00 kr.

    De Wille Drenge #4

    Sigurd bor i en lejlighed i Skindergade nær Rundetårn i København. Året er 2001. Og han finder, som seriens forrige hovedpersoner, ud af, at lejlighedens pulterrum fungerer som en tidsmaskine. Til alt held, for på den måde redder han Antonius, der i 12 år har været fanget langt, langt ude i fremtiden og forgæves har søgt efter det sted i junglen, hvor huset engang må have stået. I nutiden er huset i fare, for voldsomme eksplosioner opstår, hvis en person dér møder sig selv fra en anden tid.  Og selv om Sigurd er en klog dreng, kan han så regne ud, hvem den mand, der overvåger hans hus, er?   

    Den kloge dreng er fjerde bog i serien De Wille Drenge; en planlagt serie på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld.    
    (N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge)
  • Ilona Ežerinytė: Grædeklubben

    259,00 kr.
    Årets bedste ungdomsroman i Litauen

    Lina er pa vej hjem fra et misbrugscenter, hvor hendes arkitekt-far er hemmeligt indlagt til afvænning. Ved et gammelt lager støder hun pa en jævnaldrende pige, der har stiftet en underlig klub, som Lina modvilligt begynder at komme i, selv om hun tvivler stærkt på den livsfilosofi, hendes nye venner følger.

    Ilona Ežerinytė (f. 1964) er en af Litauens mest værdsatte forfattere til børne- og ungdomsbøger og Grædeklubben blev kåret til årets bedste ungdomsroman i Litauen, 2018. Det er hendes første bog oversat til dansk.
  • Inge Duelund Nielsen: Drengen der ville være ond

    229,00 kr.

    Christian og Frederik er tvillinger. Den ene er god og på fodboldlejr i Sønderjylland. Den anden er ond og på flugt. En fortættet flashback og -forward fortælling om en dreng, der tror, han har gjort det værst tænkelige. 

     

    Skrevet af Inge Duelund Nielsen, der er master i børnelitteratur og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun er også kendt for bl.a. tween-romanerne Man kan jo ikke tage sig af alting og Æbleskud.
     
  • Inge Duelund Nielsen: Man kan jo ikke tage sig af alting

    229,00 kr.

    En fanden-i-voldsk roman om Gritt, der pludselig finder sig selv, sin far, sin mor og sin bedste veninde i helt nye roller.

    Læs uddrag

     
  • Inge Duelund Nielsen: MurmellemruM

    269,00 kr.

    ”Holder én i spænding til det sidste. Efter at have læst bogen, får man brændende lyst til selv at besøge de gamle observatorier og gå uden mørk aften for at se på stjernehimlen” Anja C. Andersen, astrofysiker

    MurmellemruM er en roman om flugt og frygt, katte og kikkerter, venskab og stjerner … ja, måske hele universets sammenhæng.
    Af og til kan man være så optaget af noget, at tiden står stille. Måske kan man faktisk sætte tiden i stå. Katinka og Tyge kommer på sporet af nogle tidslommer, hvor tiden står stille. Nu kan de måske redde Jakob, Tyges alvorligt syge lillebror, ved at holde ham skjult, indtil han kan få et nyt hjerte fra en donor. I et kapløb med tid, politi og forældre kæmper de for at redde Jakobs liv. Og de får uventet hjælp fra en 300 år gammel bog, som Katinka har fundet i Tycho Brahes observatorium på Hven.