Voksne

  • Aase Schmidt: Et døgn på jorden

    228,00 kr.

    To ting er fælles for os alle: man fødes og man dør. Livets afslutning bliver typisk behandlet i faglitteratur og med fokus på sorgen hos de efterladte, men i Et døgn på jorden vier Aase Schmidt sin narrative opmærksomhed til døden, før den indtræffer.

     
    "Et døgn på jorden" er en stille, smuk sommerroman om at turde give slip, når tid er. Om at turde dø.
  • Afonso Cruz: Jesus drak øl

    298,00 kr.
    ”En af de stærkeste stemmer i portugisisk samtidslitteratur” El País 
    En lille landsby i Portugal bliver omdannet til Jerusalem, fordi Rosa vil opfylde sin bedstemor Antónias sidste ønske – at se Det Hellige Land; i en snæver vending kan det tørre spaghettiwestern-landskab vel godt gå for Mellemøsten, hvis indbyggerne går med til at klæde sig ud og recitere Odysseen på esperanto.
    “Afonso Cruz morer og rører os med sin ironi, mens han forærer os en komedie om de vigtigste ting i livet: kærlighed, opofrelse og ... øl"  – La Repubblica
    Afonso Cruz (f. 1970) har skrevet over 30 bøger: romaner, billedbøger, ungdomsbøger, lyrik, essay og drama. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog og har modtaget adskillige priser, herunder EU's Litteraturpris for Kokoschkas dukke, der udkom på dansk i 2020. Afonso Cruz er også kolumnist, illustrator, øl-aficionado og medlem af bandet The Soaked Lamb. 
    Læs også Kokoschkas dukke:
    ”En imponerende gobelin eller et urværk … en hyldest til idéen om at skabe; skabertrangen, skaberlysten, skaberglæden”  – ATLAS  
    ”En nyskabelse inden for vidnesbyrdstraditionen. Afonso Cruz gør prosaen til en skabelsesproces, der omvender den virkelige verdens ødelæggelse ved at bruge fantasi og lethed”  – Information
  • Afonso Cruz: Kokoschkas dukke

    300,00 kr.

    ”En af de stærkeste stemmer i portugisisk samtidslitteratur” El Pais 

    Kokoschkas dukke er en prisvindende roman begået af en af Portugals unge og særdeles velskrivende forfattere; en fabulerende historie der bringer læseren vidt omkring; det hele begynder i kælderen under Hr. Bonifaz Vogels fuglebutik ... Eller, måske rettere med kunstneren Oskar Kokoschka, der engang elskede en kvinde højt, og da hun forlad ham, fik han skabt en dukke i fuld størrelse af hende. Eller ... Nej, læs blot selv denne overraskende historie om skønhed og litteratur – om hvordan mennesket skabes, på papir såvel som i kød og blod. Om hvordan vi giver andre liv.
     
     

  • Aksel Selmer: Ekspeditricen

    279,00 kr.

    "En af de bedste bøger jeg har læst i lang tid ... man bliver opmuntret af at læse en forfatter, der så konsekvent og fornemt gennemfører det, han har sat sig for." Søren Kassebeer, litteraturredaktør, Berlingske

     

    "Velskrevet grotesk, snigende apokalyptisk ... en eminent beskrivelse af en fortvivlende klamren sig til livet." Lise Garsdal, redaktør, Politiken

     

    "Den norske forfatter Aksel Selmer fortsætter, hvor han slap i mesterstykket ”Bomvogtersken”: En ny, kær pige udsættes for grumme prøvelser i en postapokalyptisk verden." Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten

     

     

    Aksel Selmer er tilbage med endnu en historie fra en postapokalyptisk fjeldverden - hverken identisk med vores, eller i grunden særlig forskellig fra den.

     
    Et fortættet, intenst drama om mennesker på et eksistensminimum: en uddøende landsbys købmandsforretning får færre og færre varer på hylderne, butikschefen opholder sig på førstesalen med sin nye kone. Chefens lillesøster må tage sig af butikken og af at få genbegravet den afdøde købmand, da kirkegården skrider ud i floden. Det er ikke det eneste, der gradvis skrider ud ...
  • Aksel Selmer: Kniv og gaffel

    279,00 kr.

    Smuk, hjerteskærende og foruroligende fortælling fra Aksel Selmer - forfatter til Bomvogtersken

     

    "Fem stjerner til norsk superforfatter." JYLLANDSPOSTEN

     

    "En uforglemmelig lille roman af norske Aksel Selmer ... en guddommelig smuk roman om verden set gennem et barns øjne." BOGPUSHEREN

  • Albert Dam: Så kom det ny brødkorn

    298,00 kr.

    "Sådan er det hos Dam. Det er mørkesyner, dulgte syner der åbner vores øjne. Synskraften næres af mørket. Det billede, hvorfra al romanens billedkraft udstråler, bliver billedet af en død dreng på skovens bund … Måtte dette billede lejre sig hos mange læsere.” Lilian Munk Rösing

     

    Sådan skriver Lilian Munk Rösing i forordet til denne stilfærdige, stædige kraftpræstation fra Albert Dams hånd. Vi istemmer intenst anbefalingen – lad denne klassiker vokse sig stor og smuk hos mange læsere.

  • Alek Popov: Hundene flyver lavt

    289,00 kr.

    To bulgarere i New York … det lyder ikke særlig spektakulært, men når Alek Popov først får begyndt, gælder det om at holde på hat og læsebrille, for turen går fra Bulgarien direkte ind i Amerikas mørke hjerte.

    I 1990 modtager to bulgarske brødre, Ned og Angel, en usædvanlig pakke fra USA: en sort plastikæske med asken fra deres afdøde far. Men kan de være sikre på, at han virkelig er død? Femten år senere har de to brødre skabt sig vidt forskellige tilværelser i New York, den ene som succesfuld forretningsmand, den anden som hundelufter i Central Park, og pludselig begynder nogle svar at dukke op …
    Med udgangspunkt i myten om den amerikanske drøm undersøger den bulgarske forfatter Alek Popov menneskelige træk som grådighed, rodløshed og solidaritet. Med et glimt i øjet og stort overskud sender Popov hilsner til både Joseph Conrad, Bret Easton Ellis og John Irving. Hundene flyver lavt fra slapstick til børsetik (eller mangel på samme), fra Bulgariens mørkeste afkrog til Den Internationale Rumstation. 
  • Aleksis Kivi: Syv brødre

    348,00 kr.

    Syv brødre (1870) er den første roman skrevet på finsk og udkommer her i en dugfrisk, nyoversat udgave. En fortælling der veksler smidigt mellem humoristisk dialog, dramatiske scener, psykologiske persontegninger, mytologiske naturskildringer og folkefortællingernes vid. 

    Syv unge, forældreløse brødre beslutter – for at undgå skolepligtens krav – at leje deres ejendom ud og flygte ud i skovens frihed, ud til det eventyrlige Impivaara. Tempoet med hvilket, de skal springe ind i voksenlivet, vil de selv være herre over, mens skyerne sejler over himlen og jagten efter føde går ind.
    Aleksis Kivi (1834-72) fik Syv brødre – Seitsemän veljestä – udgivet som fire hæfter i 1870, mens romanen først udkom i en samlet version i 1873, altså posthumt. I sin samtid mødtes den af rasende kritik fra litteraturparnasset, der ikke brød sig om det svulstige sprog og den uciviliserede levevis, der skildres. Siden er agtelsen for denne første finsksprogede roman steget til et niveau kun overgået af nationaleposset Kalevala.
  • Aleš Šteger: Tilgivelsens akt

    300,00 kr.

    Al verden er en scene, syntes Šteger at tænke, da han skrev sin roman om dagene under karnevallet i den lille slovenske by Maribor, Europæisk Kulturhovedstad og hjemsted for fantaster, kapitalister, desillusionerede og ikke mindst Den Store Ork, en fordækt sammenslutning af fortabte sjæle, der kun arbejder for egen vinding – og som bogens hovedperson er vendt tilbage for at "tvangstilgive". 

    En burlesk teater-pastiche og satire om spinkel europæisk identitet, kulturforblændelse og grådighedens uddrivelse.
  • Almeida Faria: lang fredag

    248,00 kr.

    Portugisiske Almeida Farias hovedværk er en skildring af Langfredags forløb i et upstairs/downstairs miljø med uhyrlige sociale uretfærdigheder. Romanen undslap af uvisse årsager censuren i 1965, indvarslede den portugisiske Nellikerevolution og blev katalysator for et lidenskabeligt litterært battle i 60’erne. 

    Betagende, potent og poetisk prosa, i lange passager en syntese af ord og musik. Kan især i sin første del – Morgen – give mindelser om Dylan Thomas’ Under Milk Wood. Faria har været en stor inspiration for toneangivende portugisiske forfattere, bl.a. Jóse Saramago.
  • Amanda Michalopoulou: Guds hustru

    269,00 kr.

    ”Vores vielse var hverken borgerlig eller kirkelig. Gud tror ikke på noget af det, vi tror, Han tror på” – Guds hustru

    I mytologien tog guderne sig adskillige hustruer og elskerinder, omvendt forsvandt det kvindelige totalt i de store skriftreligioner – men faktisk er Gud gift, og til trods for det blyantsforbud, han har udstedt, beslutter hans hustru at skrive sin egen version af historien om deres samliv. I en direkte henvendelse til læseren vokser en beretning om ensomhed, længsel, samhørighed, litteratur og kreativitet frem. Om et samliv så svært, at det kræver en næsten umenneskelig styrke at gennemføre. Eller i hvert fald en virkelig stålsat kvinde. 
    Guds hustru er græske Amanda Michalopoulous (f. 1966) første roman oversat til dansk. En internationalt anerkendt roman om kærlighed til alt fra litterære abstraktioner til sommerfugle, guldfisk og gode blyanter. Et originalt værk, svært at sammenligne med noget andet, da det belyser en historie, vi troede, vi kendte, fra en helt ny vinkel.
  • Analogiseringsstyrelsen

    259,00 kr.
    Fordi verden er analog og mennesket er smukt!
    Analogiseringsstyrelsen blev etableret i 2018 som en satirisk, men også dybt seriøst ment ’modinstitution’ til Digitaliseringsstyrelsen (Finansministeriets apparat til at gøre Danmark digitalt). I denne bog kan du læse deres arbejdsdokumenter, der helt sikkert vil motionere dine smilebånd, men også aktivere de små grå – pointen er, at digitaliseringen ikke er en naturkraft; den er noget, vores politikere har valgt. Og du vælger dem. Ligesom du også selv vælger, hvornår og hvor meget du har behov for at offline dit liv. 
    ”En kompromisløs beskrivelse af digitaliseringens tilstand set fra et borgerperspektiv,” skriver professor Brit Ross Winthereik i sit forord.