”Jeg løber for at inhalere verden, og samtidig løber jeg ind i mig selv”

En bog om løb – men også om dæmoner, levet liv og naturglæde. Det hele fulgt til dørs af henved 100 naturfotos, alle taget af Anders Johansen på de daglige løbeture.

”Man kan ikke løbe fra den, man er, og det man har med sig, heller ikke fra angsten. Men man kan løbe med den og nogle gange igennem.”

”Men det egentlige – det som jeg taler om, når jeg løber – er det samme nu som før, min personlige jordiskhellige treenighed af krop, ånd og sjæl: At løbe ud i verden og lade mig gennemstrømme af den, tømmes og fyldes, aflades og oplades, mens fødder og puls og åndedræt finder ind i en fælles rytme. De gyldne stunder, hvor jeg føler mig så levende, at det til forveksling ligner udødelighed.”

Hvid dromedar - fortællinger og bevægelser indeholder blandt andet en minicrosser og en palleløfter, betragtninger fra det lollandske Schweiz og en danseskole … 

”Enhver kan blive trappevasker. Vi fjerner ting og snavs. Enhver idiot kan lære det. Mange behøver ikke engang at lære det. Der er håndelag at lære, men intet håndværk. Vi skaber ingenting. Vi fjerner ting. Vi fjerner snavs.” 

Velkommen med på nattevandring gennem en turistplaget post-kommunistisk middelhavsby på Balkan, guidet af en misantropisk forfatter (der ikke har skrevet noget i årevis), i skæret fra brændende olivenlunde på bakkerne og med lava ulmende under den middelalderlige brostensbelægning. Velkommen til det gamle slavemarked, hvor Cervantes efter sigende blev mishandlet.

Velkommen til første roman på dansk af den montenegrinske forfatter Andrej Nikolaidis, elsket af bl.a. Slavoj Žižek, hadet af de højreradikale kræfter i hjemlandet. Velkommen til EU-prisvindende: Sønnen. Findes der fred ved morgengry?

I et fattigt, chilensk omrejsende cirkus dukker under mystiske omstændigheder en udgave af Tusind og én nat op, og en ung, kvindelig trapezartist begynder i lighed med Shahrazad at fortælle historier som kulmination på aftenens forestilling. Det er en lykkelig (og indbringende) leg, men med bogen følger en underlig lille dreng og en forbandelse. 

"Vidunderlig i enhver forstand ... En af de bedste moderne romaner om ensomhed." Le Monde

"Et stort originalt værk ... et monumentalt værk der strutter af frodig fortælleglæde ... Slangehvisleren er en roman, der både er dybt tænkt og har noget på hjerte. Store temaer snor sig overalt i skovbunden uden at være fortænkte konstruktioner. Det handler om natur og kultur, om folkeslags identitet og om brydningstider og kan læses som civilisations- og religionskritik. Men fremfor alt er det et bragende vildt og sørgmodigt eventyr om ensomhed og om at tage skæbnen i egen hånd." Anne-Marie Vedsø Olesen, Politiken

Du linder på låget. »Vil du have te?«

“To uniformerede betjente i mørket, deres ansigter er oplyste af lampen over døren. Den ene betjent har fat i walkie-talkien ved brystet. Han trykker på den, og dens knitren ophører et øjeblik. Er du Anna Dyhr?”

Det anslås, at hver tiende voksne dansker har afbrudt kontakten til en forælder. Men hvad så, når denne forælder dør: Hvilken ret har man til at sørge, hvis man er den, der sagde fra? Hvordan får man sagt farvel til et menneske, man selv har afskåret kontakten til, inden døden gjorde det?

Man forsvinder ikke bare blotlægger, hvordan komplekse relationer afføder kompleks sorg. Mellem hver eneste linje ligger frygten for, at hovedpersonen som barn af blokkene ikke selv er i stand til at bryde den sociale arv. Bogen igennem griber hovedpersonen efter litteraturen som redningskrans, sproget som ilt.

En alle-aldres illustreret historie om  

Det er næsten synd at beskrive den ordløse billedbog af illustratorprisvindende Anna Jacobina Jacobsen, men kort fortalt hopper en pige ned i et hul på jagt efter en kanin, hun har set et glimt af, og det fører hende ud på en nærmest psykedelisk-poetisk rejse – måske ind i sig selv, måske ind i voksenlivet, måske ind i kreativitetens hjerte og illustratorens hule – inden sløjfen bindes og man slet ikke kan lade være med at begynde forfra på bogen. 

Julia tager hånd om sin lillesøster Anjutik, der er diagnosticeret med skizofreni, men stemmerne vågner også i Julias eget hoved og de to søstre må bakke hinanden op, blandt andet ved hjælp af massiv selvmedicinering og en knastør, distanceret, ironisk humor. Stemmer, seksualitet, stimulanser og søskendeloyalitet hiver og slider i Julia ...