Liste over bøger efter oversætter René Semberlund Jensen

René Semberlund Jensen (f. 1974) er cand.mag. i finsk og nordiske sprog og oversætter både voksenlitteratur og børne-og ungdomslitteratur fra finsk, finlandssvensk, svensk, nynorsk og norsk bokmål til dansk. Han har arbejdet og studeret 7 år i Finland, hvor han bl.a. har læst oversættelsesvidenskab på Helsinki Universitet. For Jensen & Dalgaard har René gjort danske læsere bekendte med finske forfattere som Mika Waltari, Juhani Karila, Minna Lindgren og Kristiina Lähde.

  • Juhani Karila: Jagten på den lille gedde

    300,00 kr.

    – Ved du, at du har en skovtrold siddende på bagsædet.

    – Ja, det ved jeg.
     
     
    Da en yngre kvindelig politibetjent kører ind i Lapland for at finde en mistænkt forbryder, er det som at køre ind i en anden verden, hvor naturen tager over og alle gængse regler er ophævet. Alt er levende, det vrimler af væsner, der er både forbløffende og foruroligende. Hurtigt hvirvles hun ind i jagten på en uanseelig gedde, men hvem jager egentlig hvem?
    Juhani Karila modtog overvældende ros for sin debutroman, der allerede inden udgivelsen var solgt til bl.a. Frankrig; den fineste finske prosa, hvis genre bedst kan karakteriseres som blidt ironisk, sprudlende, folkloristisk øko-thriller-komedie og -kærlighedsroman.
  • Kristiina Lähde: Nogen har sovet i min seng

    289,00 kr.

    I Rosas seng ligger en ukendt mand. Han står op, pusler hjemmevant rundt i huset, laver kaffe, tager på arbejde og kommer tilbage. Hvem er denne fremmed? 

     
    Rosa må omkring sin praktiserende læge; en skeptisk politimand; en privatdetektiv med egne problemer; en stjerne-elskende meteorolog og ikke mindst en smilende papmand fra farvehandleren, i et forsøg på at forstå sagens rette sammenhæng. 
     
    Den anmelderroste og prisbelønnede finske lyriker Kristiina Lähdes romandebut er en intelligent og humoristisk roman om menneskers gliden fra hinanden, om nærvær og ensomhed i parforholdet.
  • Mika Waltari: Den slags sker ikke

    279,00 kr.
    • En mand styrter ned med et fly på en skæbnesvanger dag i Europa.

    • En anden mand går omkring i Paris med sin hustru og inviterer hende, en flygtning, en amerikaner og en hest på café.

    • En tredje mand tilbyder modstræbende en forkommen kvinde husly for natten i sit spartanske køkken.

    • En fjerde mand ifører sig et farvestrålende, stjålent slips, og pludselig opfører hans omverden sig ganske ejendommeligt.

    Fire kortromaner om mænd og deres til tider besynd­er­­­lige adfærd i en verden, de har svært ved at finde sig til rette i. Finlands mest populære forfatter i det 20. århundrede, Mika Waltari (1908-1979), er især kendt for sit storværk Sinhue, ægypteren (da. 1948), en historisk roman der udspiller sig i Egypten 1300 f.v.t.; international bestseller og stadig til dato den mest oversatte roman i Finlands historie.

    I løbet af fem årtier udkom Waltari med over 100 værker indenfor historisk fiktion, krimier, lyrik, noveller, essays, eventyr, rejseberetninger og skuespil. I Finland er han særligt elsket for sine kortromaner, hvoraf fire her præsenteres på dansk. Hans bøger er oversat til over 40 sprog. Internationalt sammenlignes Waltari oftest med Paul Morand, Ernst Hemingway og F. Scott Fitzgerald.

  • Minna Lindgren: Hellere dommedag end digitalisering

    298,00 kr.

    Hellere dommedag end digitalisering er en herlig blanding af veloplagt humor, moderne Miss Marple whodunnit og en kras kritik af en privatiseret, automatiseret, digitaliseret ældrepleje, der ser stort på menneskerettigheder og tror, at mekaniske sælbamser kan erstatte varme hænder og menneskelig dømmekraft.

    De 90+ årige damer Siiri, Irma og Anna-Liisa er tilbage på ældrecentret Tusmørkelund, der har undergået en omfattende renovering og er blevet pilotprojekt for en visionær strategi: Den komplicerede sundheds- og plejeteknologi skal udvikles og eksporteres, så Finland kan blive løftet ud af den økonomiske krise! Men de gamle damer føler sig mest af alt som forsøgskaniner i et automatiseret, digitaliseret cirkus – og beslutter sig for at sabotere centrets hjerne.
    Læs også de to andre bøger om de tre handlekraftige, humoristiske damer fra Ældrecentret Tusmørkelund: Hellere død end dement (2016) og Hellere flygte end frygte (2017).
    Bør læses af enhver i den vestlige verden, der arbejder med gamle ... eller regner med at blive det!
  • Minna Lindgren: Hellere flygte end frygte

    298,00 kr.

    De 90+-årige canastaspillere Siiri og Irma får nok af renoverings-kaosset på deres ældrecenter og flytter ind til centrum af Helsinki i en lejet lejlighed, der hurtigt udvikler sig til et midlertidigt kollektiv for ”renoveringsflygtninge”.

     
    Der er noget uldent ved entreprenøren, håndværkerne og de stadig stigende priser på service, som beboerne aldrig modtager. Og hvad er det egentlig for en lejlighed, de har fundet sig ... med spejle over sengene og en mærkelig stang i stuen?
     
    Damerne begynder at grave i sagen og støder på spor af korruption, bedrageri og trusler. Spor, der meget vel kan lede til deres egen hoveddør. Måske er det ikke alt, der skal for en dag.
     
    Læs også den første bog om de tre handlekraftige, humoristiske damer fra Ældrecentret Tusmørkelund: Hellere død end dement (2016). Finlands moderne svar på Miss Marple, der med vid og bid undersøger, hvad der foregår i den hellige udlicitering og privatiserings navn.