Liste over bøger efter oversætter Dal Michaelsen

  • Chris Haughton: God klaret, Mor Pingvin

    258,00 kr.

    Ny grafisk, ekspressiv og charmerende farvebombe af Chris Haughton, der kan få selv sort-hvide pingviner på Antarktis til at fremstå som de nepalesiske fair trade billedtæpper, han også er involveret i. Og så er netop denne bog en hyldest til verdens vigtigste: MOR. Haughton har altid en epigraf i sine billedbøger, i denne er det et arabisk ordsprog: ”Himlen ligger for fødderne af mødre”. 


    Læs også de andre kloge, farverige billedbøger af Chris Haughton: 
     
    • Ssh! Vi har en plan (2014): ”'Krig og fred' kogt ned til en 42 siders billedbog. Og det lykkes” – Bogbotten  
    • Lidt væk! (2015): "En lille perle" – Bogbotten 
    • Godnat allesammen (2016): "smuk og indtagende ... sætter ord – og billeder – på den naturlige proces, det er at dagen rinder ud og vi alle må gå til ro" – SjovForBørn 
    • Åh nej, Herman (2017): "en herlig billedbog med fine, klare hunde, katte og kager" – Bogbotten 
    • Du ka' godt (2019): "brillerer i form af det grafiske håndværk" – Dansk BiblioteksCenter 
    • Måske … (2019): "Supersjov for børn, fordi de har en viden, som de små aber ikke har" – Litteratursiden.dk
  • Júlia Sardà: Dronningen i grotten

    268,00 kr.

    "Det begyndte med en underlig følelse ... Lige pludselige ville Franca ikke længere male, klippe collager eller endda læse ..." Således indledes de tre søstre Franca, Carmela og Tomasinas eventyr. Det går ud i haven for at finde ud af, hvor den underlige følelse stammer fra. De klemmer sig gennem gitret omkring haven og kæmper sig frem gennem underlige landskaber og når en mystisk grotte. 

    Dronningen i grotten er et nutidseventyr, der emmer af kærlighed til Brdr. Grimm og Alice i Undreland, om en opdagelsesrejse, hvor pigerne finder dragende og skræmmende steder både udenfor deres hjem og inde i dem selv. En gennemillustreret allegori over puberteten; om at vove sig ud af barndommen og ind i noget helt nyt. Først for Francas vedkommende, men mon ikke Carmela følger efter. Og en dag også Tomasina. 
    Bogen er skrevet og illustreret af Júlia Sardà, en ung Barcelona-baseret illustrator, som tidligere har arbejdet for flere store tegnefilmsstudier, mens hun nu koncentrerer sig om billedbogsillustration, hvor hun får opgaver fra hele verden.
  • Kaia Dahle Nyhus: Hvorfor det?

    269,00 kr.

    Der er en ny Spørge-Jørgen i byen!

    Kaia Dahle Nyhus har med syvtommer tegnestifter slået sig fast som en af Nordens mest originale og humoristiske billedbogsskabere.
    Hvorfor det? slår hovedpersonen et andet barn og får af de voksne straks at vide, at det må man ikke. Men ingen kan rigtigt svare på hvorfor? Og rækken af spørgsmål er lige så lang som rækken af voksne, der mangler svar. Så må man ringe til fx statsministeren og kongen!
    "Nyhus interesserer sig for såvel sociale spørgsmål som de mere praktiske. Det gode er, at det egner sig til selv at finde svaret på disse spørgsmål. Det er en vidunderlig amoralsk tanke, at det måske ikke er så nemt at svare på, hvorfor det er forkert at slå” Barnebokkritikk
  • Sean E Avery: Franks røde hat

    259,00 kr.

    Pingvinen Franks historie er en historie om aldrig at opgive sine talenter, selvom det man laver, måske ikke bliver værdsat lige nu – for det kan det blive med tiden. Måske endda af en, man ikke lige havde regnet med. 

    Frank er overmåde opfindsom og har virkelig mange nye ideer. De andre pingviner bliver let bekymrede over al hans energi – de bliver især nervøse, hver gang han præsentere en ny opfindelse. Særligt når det er noget usædvanligt farvestrålende, som de slet ikke er vant til i deres kolde og sort-hvide antarktiske verden. 
    Franks røde hat er en humoristisk hyldest til idérigdom, kreativitet og gåpåmod! Og strikning, ikke mindst :)