Stjernestøvsugeren har form som en sort prisme. Den blev bygget for femogtredive år siden for at komme byens mørke til livs; via et underjordisk system fordeles stjernelyset over hele byen. Det har vendt op og ned på millioner af års udvikling. Solsortene flyver forbi hinanden i stedet for at parre sig; et ungt menneskepar forsøger ligeledes at flette celler sammen til et nyt liv, men det udebliver. Eller også sidder det forkert.

gå til grunde er en roman om længslen efter at sætte liv i verden, og giver et unikt og følsomt indblik i mandens oplevelser.

"Hver søndag tager hun fårene med ud at køre. Hun synes, det er synd for dem at være indespærret for længe ad gangen. De første par gange var de meget modvillige, men efterhånden har de lært selv at hoppe ind i bilen (...) Hun kører forsigtigt ad grusvejene, styrer udenom hullerne, holder øje med fårene i bakspejlet. Hun forsøger at variere ruten en smule fra gang til gang, hvis de husker, hvor de har været."

Denne betagende billedbog, der kredser om temaer som tab, håb og musik, er en hyldest til alle musikere og kreativitetens kraft, der ikke lader sig tøjle. En smuk meditation over forandring; at det er svært at give slip på noget, der aldrig kommer tilbage ... men at der træder noget andet godt i stedet.

De kommunale sportsbaner, Belfast, Nordirland: En håndfuld mennesker har meldt sig til et løbeprogram, der over ni uger skal bringe dem fra sofaen og frem til fem kilometers uafbrudt løb. De kender ikke hinanden i forvejen og har meget forskellige grunde til at snøre kondiskoene. Nogen løber tilsyneladende fra noget, andre mod noget. Det lange løb er en lille perle af en kort, præcis roman, en fortælling om at række ud over sig selv og måske vinde øjeblikke så gyldne som efterårsblade, uanset ens sluttid.

»Lige så nervepirrende som den er hjerteskærende ... David Park kan beskrive de irrationelle følelsers kvælertag, så man næsten ikke kan være i sit eget skind.« Politiken

»Hun som sluger solen begejstrer, selv når den knuser dit hjerte« Irish Times

»En fremragende roman« Sunday Tribune 

»David Park skriver med stor alvor og elegance« Guardian

En rystende roman om de spor, vi alle trækker efter os fra barndommen, om de reaktions­mønstre, der ikke let lader sig udskifte. Er det muligt at vende ryggen til ungdommens vold og konflikter og leve et almindeligt liv som familiefar?

David Park bor i Nordirland og har vundet en lang række priser for sit forfatterskab blandt andre Major Individual Artist Award fra The Arts Council of Northern Ireland og for sit bidrag til irsk litteratur har han modtaget American Ireland Funds Literary Award. Hun som sluger solen er Parks anden roman på dansk, i efteråret ’14 udkom Sandhedskommissæren.

De er poeternes hustruer: Catherine, engelske William Blakes hustru; Nadezjda, russiske Osip Mandelsjtams hustru; Lydia, en fiktiv nutidig irsk lyrikers hustru. De er muserne, elskerinderne, konerne. Digternes inspirationskilder og medhjælpere. Fanget mellem kunsten og dagligdagen, mellem at ofre og blive ofret.

David Park bor i Nordirland og har vundet en lang række priser for sit forfatterskab blandt andre Major Individual Artist Award fra The Arts Council of Northern Ireland og for sit bidrag til irsk litteratur har han modtaget American Ireland Funds Literary Award. På dansk er tidligere udkommet de anmelderroste Hun som sluger solen (2016) og Sandhedskommissæren (2014).

★ ★ ★ ★ ★

Berlingske

"En storslået og vigtig bog" - Guardian

“Med forfattere som David Park bliver vi mindet om, at romanen i sig selv kan være en sandhedskommission” – New York Times

Fjerde roman på dansk af nordirske David Park.

”… nu kommer de ikke i kirken længere, de går til bjergsøen igen, de fortæller andre historier …”

Bogotana er i det ydre en roman om en ung kvindes ophold i Colombias hovedstad, Bogotá, hvor gøgl og politik, alkohol og stoffer, kunst og kriminalitet driver om hushjørnerne. Samtidig er det en poetisk og seismografisk undersøgelse af rejsen, ikke som en afstand der tilbagelægges fra A til B, men som en tilstand. 

"Den dag jeg mødte hende første gang var hun en blå dragesommerfugl. Jeg badede nøgen i fjorden. Hun forvandlede sig til en sølvskinnende fisk og svømmede ind i mig. Ni måneder senere ville hun fødes. Og hun blev født endnu en gang ved fjorden langt fra kysten."