De kommunale sportsbaner, Belfast, Nordirland: En håndfuld mennesker har meldt sig til et løbeprogram, der over ni uger skal bringe dem fra sofaen og frem til fem kilometers uafbrudt løb. De kender ikke hinanden i forvejen og har meget forskellige grunde til at snøre kondiskoene. Nogen løber tilsyneladende fra noget, andre mod noget. Det lange løb er en lille perle af en kort, præcis roman, en fortælling om at række ud over sig selv og måske vinde øjeblikke så gyldne som efterårsblade, uanset ens sluttid.

»Lige så nervepirrende som den er hjerteskærende ... David Park kan beskrive de irrationelle følelsers kvælertag, så man næsten ikke kan være i sit eget skind.« Politiken

»Hun som sluger solen begejstrer, selv når den knuser dit hjerte« Irish Times

»En fremragende roman« Sunday Tribune 

»David Park skriver med stor alvor og elegance« Guardian

En rystende roman om de spor, vi alle trækker efter os fra barndommen, om de reaktions­mønstre, der ikke let lader sig udskifte. Er det muligt at vende ryggen til ungdommens vold og konflikter og leve et almindeligt liv som familiefar?

David Park bor i Nordirland og har vundet en lang række priser for sit forfatterskab blandt andre Major Individual Artist Award fra The Arts Council of Northern Ireland og for sit bidrag til irsk litteratur har han modtaget American Ireland Funds Literary Award. Hun som sluger solen er Parks anden roman på dansk, i efteråret ’14 udkom Sandhedskommissæren.

De er poeternes hustruer: Catherine, engelske William Blakes hustru; Nadezjda, russiske Osip Mandelsjtams hustru; Lydia, en fiktiv nutidig irsk lyrikers hustru. De er muserne, elskerinderne, konerne. Digternes inspirationskilder og medhjælpere. Fanget mellem kunsten og dagligdagen, mellem at ofre og blive ofret.

David Park bor i Nordirland og har vundet en lang række priser for sit forfatterskab blandt andre Major Individual Artist Award fra The Arts Council of Northern Ireland og for sit bidrag til irsk litteratur har han modtaget American Ireland Funds Literary Award. På dansk er tidligere udkommet de anmelderroste Hun som sluger solen (2016) og Sandhedskommissæren (2014).

Fjerde roman på dansk af nordirske David Park.

Sjette bog på dansk af multi-prisvindende Donal Ryan er en tumultarisk samtidsfortælling om en håndfuld stærke kvinder i en irsk landsby – hvor alle kender alle – nogle af dem tilbageholdende og stille, andre med et ordforråd så sprængfyldt af bandeord, at man bliver aldeles stakåndet. The Washington Post skriver om romanen: 

★ ★ ★ ★ ★

Ekstra Bladet

★ ★ ★ ★ ★

Jyllands-Posten

★ ★ ★ ★ ★

Nordjyske

"Brilliant og dyster” - The Guardian

E-bog kan bestilles her

"Altid værd at læse" Weekendavisen

"Poetisk, kraftfuld og hjerteskærende" The Times 

"Donal Ryans kakofoni af stemmer – 21 i alt – er blevet sammenlignet med andre garvede, irske prosaforfattere, men også med selveste den walisiske lyriks konge, Dylan Thomas, som i 'Under mælkeskoven' mestrer noget af det samme. Og man forstår det. Kunsten er på én gang at fortælle en samlet historie og separere stemmerne. Det lykkes flot. Ikke uden grund har Ryan vundet både The Guardians debutpris og The Irish Book Award." Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen

"Det er en fabelagtig bog. Lille af sideomfang men stor i klogskab ... Det er en klog bog, der efterlader dig svimmel og med meget at tænke over." Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende

”Donal Ryans virtuose debutroman er et komplekst portræt af et samfund i chok ... Ryan skaber ord og mening ud af den dybeste tavshed; hans personers vidnesbyrd klinger rigt og sandt – sjovt og gribende og banalt og ekstraordinært – og vi kan ikke lade være med at lytte” – The Guardian

”En formidabel debut” – The Telegraph

”Donal Ryan er et ægte og allerede flyvefærdigt talent” – The Spectator

Irske Donal Ryan har med sine foreløbig to danske udgivelser (Rust og Et sving mod solen) fået et stort publikum i Danmark. Med denne tredje udgivelse er der ingen tvivl om, at Donal Ryan vil øge sin popularitet: 

I 1973 tager 20-årige Moll Gladny morgenbussen væk fra landsbyen. Fem år forløber uden en lyd. Forældrene Paddy og Kit forsøger at leve med det uforståelige tab. Snakken går i det lille samfund, men også den forstummer. Så en morgen dukker Moll ganske uforklarligt op igen.

"Linnedrummet er det lyseste på hele afdelingen. Lyset er altid tændt. Folk går herind for at græde. Det er den dulmende varme og duften af nyvasket, nyrullet sengetøj de kommer for. Lagnerne ligger sammenlagte i høje stabler. Lyset kastes tilbage fra de hvide, himmelske stakke af pertentlige spøgelser der tålmodigt venter på at folde sig ud."

Emma Glass (f. 1987 i Wales) overraskede alle med denne debutroman; en flænsende, fysisk fortælling om en voldtægts eftervirkninger (hvor hovedpersonen helt bogstaveligt må lappe sig selv sammen på forskellige måder).