Liste over bøger af forfatteren Kristín Ómarsdóttir

Islandsk forfatter og lyriker (f. 1962), har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Oversat til flere sprog.

  • Kristín Ómarsdóttir: Billie og Rafael

    298,00 kr.

    "En fabelagtig lille perle ... Kristin Omarsdottir skriver helt usædvanlig smukt ... En roman af en helt særlig karat ... Jeg har ikke læst noget lignende før." Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Dansk BiblioteksCenter

     

    Elleve-årige Billies afsidesliggende børnehjem befinder sig pludselig midt i en krigszone. En deling faldskærmssoldater dukker op og dræber alle beboerne, undtagen Bille. Hun bliver taget under vingerne af den brutale, forstyrrede og aldeles naive Rafael, der midt i rædslerne træffer beslutning om at skifte militæret ud med et liv som landmand.

     

    En lyrisk og til stadighed overraskende fortælling om krigens absurditet og barndommens mysterieland.

     

    Billie og Rafael er den islandske lyriker og forfatter Kristín Ómarsdóttirs første roman på dansk. 

  • Kristín Ómarsdóttir: Evige spejlinger

    197,00 kr.

    Evige spejlinger er en krystallinsk kortprosatekst af islandske Kristín Ómarsdóttir. Nip og smag: 

    4. På skulderbladene kan man mærke stedet, hvor vingerne blev klippet af os mennesker dengang. Efter at forfædrene og formødrene landede på jorden. Ofte strøg jeg over mærket på min veninde. Så tydeligt, hvor der var klippet med jernsaks. Jeg mener vildtsaks. Vredet vingen. Siden klippet. 
    14. Kvinde i læderjakke med hue og kurv hængende i et bælte foran sig smider frø i huller i jorden. På vores ø. Hun gør jorden gravid. Hendes mand i jakkesæt står tæt på og vander et usynligt æbletræ.
  • Kristín Ómarsdóttir: Omstrejferen

    348,00 kr.

    Hrafn (is. Ravn) strejfer omkring i Reykjavik, opholder sig gerne sammen med vennerne i Nordens mest renskurede narkobule, forsøger at holde varmen i sin cowboyjakke, kan se engle og drømmer mest af alt om at få et barn. Og så slås han med et talehandicap, som gør kommunikation med omverdenen endog meget besværlig.

     

    Omstrejferen er en slags lyrisk 'Trainspotting' i Reykjavik; humoristisk, voldsom, smuk. Uden narko-nostalgi låner Kristín Ómarsdóttir læseren Hrafns komplet perspektivforskudte og ganske formildende blik på verden. 

     

    Kristín Ómarsdóttir (f. 1962) er lyriker, dramatiker og prosaforfatter og har været indstillet til bl.a. Nordisk Råds litteraturpris. På dansk er tidligere udkommet den anmelderroste roman Billie og Rafael.