Børn

  • Kathrine Assels: Mester Ester

    228,00 kr.

    ”Kathrine Assels er en frodig fortæller med overskud og glimt i øjet” Steffen Larsen, Politiken

    "Intet mindre end mesterlig" Søren Fanø, bogbotten.dk

    Ester er blevet så stor, at far ikke længere vil synge Mester Ester sangen og eller lade hende ligge og hygge i sengen en hel dag – nu er det bare mor, der hakker Esters morgener op i minutter ved hjælp af et æggeur. Skemalagte morgener i cremefarvede hjem er ikke lige Esters kop te, for hun er en pige, der har travlt med at få alting ud af ingenting. F.eks. har Ester fundet en knap: Krigsknappen! Hvis Ester ikke den morgen var kommet i tanker om netop denne knap, ville hun nok lige nu sidde på sit værelse med bøjle på tænderne, i stedet for at være der hvor hun er ...

    Ny, smuk (og sine steder: lidt ulækker) børnebog af Kathrine Assels, der senest skrev Månen er en højttaler (2017) nomineret til Kulturministeriets B/U-pris.
  • Kathrine Assels: Polyfilla-alfabetet

    259,00 kr.
    Oh, at stjæle i alfabetisk orden! 
    ... Ny ungdomsroman af Kathrine Assels!

    Anna ville ønske, hun vågnede en morgen og ikke var sig selv længere. Hun ville ønske, hun hed Gabrielle og var sådan én, drengene stod i kø for at kysse. Hun ville ønske, hun turde være mere vild og ikke havde noget hul i hjertet. Og at hendes virkelighed bare en gang imellem overgik fantasien. Da hun en dag finder sin mormors gamle adressebog og får den idé at stjæle én ting per bogstav i alfabetet, begynder nogle af hendes ønsker at gå i opfyldelse.

    Kathrine Assels debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Blandt andre YA-romanen Tarantino Roadtrip samt Mester Ester, der modtog Kulturministeriets Børnebogspris.
  • Kenneth F. Pedersen: Den ubeslutsomme konge

    259,00 kr.

    Som en overspringshandling for at undgå at lave matematik begynder 12-årige Jonathan og Anton at udspionere Jonathans fem år ældre fætter, Frank, der går i gymnasiet. Ham har de egentlig aldrig lagt særligt mærke til, kedelig og nørdet som han er – altid klædt i praktisk friluftstøj og besynderlige hatte. De kunne ikke have taget mere fejl! Snart ruller snebolden … 500 år tilbage i tiden.

    Den ubeslutsomme konge er første bog af tre, der tager afsæt i en genkendelig nutid og katapulterer sine tre hovedpersoner ud på tre tidsrejser til begivenheder, hvor Danmark har balanceret på kanten af kaos.
    (Hvem kongen i bog nr. 1 er, skal ikke afsløres her ... men et hint er, at han ikke er populær i Stockholm).
  • Khaled Jom'a: Hvis de lagde skolen ved vandet

    218,00 kr.

    I "Hvis de lagde skolen ved vandet" fortæller en skoledreng om, hvordan hans dage forløber; han er træt af sin matematiklærer, han glæder sig til at spæne ud og lege med sine venner om eftermiddagen, han plager sin far om at få lov at se mere fjernsyn.

     

    Andre dage er anderledes kedelige, når der f.eks. er udgangsforbud og han ikke må gå på gaden, hvor soldaterne er. For drengen bor i Palæstina og lever et liv, der både er meget ligesom danske børn på hans alders, og på andre områder slet ikke. Ens allevegne er dog barnets tørre konstatering af, at voksne er da virkelig mærkelige!

     

    Udgivet i et samarbejde mellem DHIP (Det Danske Hus i Palæstina), Tamer Institute og Jensen & Dalgaard.

  • Kim Sena: Hr. Kronhjort og de fyldte chokolader

    248,00 kr.

    »En forunderlig billedbog fra Det fjerne Østen ... Et under af en billedbog. Den er klassisk tegnet, seriøst poetisk og aldeles surrealistisk.« <3 <3 <3 <3 <3 Politiken

  • Korky Paul: Winnie og Wilbur i det ydre rum

    248,00 kr.

    Heksen Winnie har altid drømt om at komme ud i rummet og en dag gør hun, trods sin betænkelige kat, Wilburs advarsler, alvor af at bygge en raket. De finder frem til en hyggelig planet, hvor de kan spise deres madkurv ... desværre er planeten gennemhullet af kaningange fra de metal-gnaskende rum-kaniner, så det er lige ved, at Winnie og Wilbur strander i rummet uden raket.

     

    I britiske Korky Pauls umiskendelige, gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og Wilbur forsøger at følge med og afbøde de værste skader, så godt han kan.

     

    Læs i samme serie bl.a. kapitelbøgerne Winnie ordner altMini WinnieTju-hej WinnieWinnies vilde fangstHyp-hyp Winnie!, Winnie går efter guldet; Winnie på skolepatruljeVilde WinnieFlagrende Winnie og Winnies gakkede glyffer, foruden billedbøgerne Winnies nye computer; Winnie og piraterneWinnie under vandWinnies store, dumme robot og Winnie og spøgelserne. Til de mindste findes papbøgerne Wilburs bog om farver og Wilburs bog om tal.

  • Korky Paul: Winnie og Wilbur og den kæphøje ridder

    248,00 kr.

    Da Winnie og Wilbur på kosten flyver over en slotsruin, skal der ikke mere end et slag med Winnies tryllestav til, før de befinder sig i middelalderen - midt i en drabelig ridderturnering. Og Wilbur bliver iført rustning for at sætte en kæphøj ridder på plads.

     

    I britiske Korky Pauls umiskendelige, gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne.

     

    Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og Wilbur forsøger at følge med og afbøde de værste skader, så godt han kan.

     

    Læs i samme serie bl.a. kapitelbøgerne Winnie ordner altMini WinnieTju-hej WinnieWinnies vilde fangstHyp-hyp Winnie!, Winnie går efter guldet; Winnie på skolepatruljeVilde WinnieFlagrende Winnie og Winnies gakkede glyffer, foruden billedbøgerne Winnies nye computer; Winnie og piraterneWinnie under vandWinnies store, dumme robot, Winnie og spøgelserne og Winnie og Wilbur i det ydre rum. Til de mindste findes papbøgerne Wilburs bog om farver og Wilburs bog om tal.

  • Korky Paul: Winnie og Wilbur og havemonstrene

    248,00 kr.

    Winnie og Wilbur beslutter at undersøge den mystiske skov rundt om deres hus. De vil finde ud af, hvem der efterlader store fodspor i haven. De må gennem tjørnekrat og brændenælder, på en himmelflugt og gennem en labyrint, før de finder monstret med de store fødder. Og som altid er det den kvikke kat, der regner sagens rette sammenhæng ud.

    I britiske Korky Pauls umiskendelige, gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne.

    Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og Wilbur forsøger at følge med og afbøde de værste skader, så godt han kan.

    Læs i samme serie bl.a. kapitelbøgerne Winnie ordner altMini WinnieTju-hej WinnieWinnies vilde fangstHyp-hyp Winnie!, Winnie går efter guldet; Winnie på skolepatruljeVilde WinnieFlagrende Winnie og Winnies gakkede glyffer, foruden billedbøgerne Winnies nye computer; Winnie og piraterneWinnie under vandWinnies store, dumme robot, Winnie og spøgelserneWinnie og Wilbur i det ydre rum samt Winnie og Wilbur og den kæphøje ridder. Til de mindste findes papbøgerne Wilburs bog om farver og Wilburs bog om tal.

  • Korky Paul: Winnies bedste ven

    248,00 kr.

    Hvordan fik Winnie egentlig sin bedste ven, den sorte (og kloge!) kat Wilbur?

    I britiske Korky Pauls umiskendelige, gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og Wilbur forsøger at følge med og afbøde de værste skader, så godt han kan.
  • Krogsbøll og Wichmann: Funkelgnister - Råb, rim og remser

    248,00 kr.

     

    Så er der råb, rim og remser til store og små - Skrevet af lyrikeren Birgitte Krogsbøll og illustreret af Kamilla Wichmann.

     

    Sove sove skal jeg sove? 

    åh det vil jeg ikke, nej 
    jeg vil lege hele tiden 
    ikke lægge mig på siden 
    jeg vil ikke børste tænder 
    heller ikke vaske hænder 
     
    jeg vil rive nat itu 
    ikke sove, ikke nu!
     
    Birgitte Krogsbøll, lyriker og ophavskvinde til den prisbelønnede digtsamling "dyr med næb ordnet efter antal vinger:", debuterer her som børnebogsforfatter med legende, rytmiske, fjollede, kære, hoppende og nysgerrige ’rim, råb og remser’; idé- og farverigt illustreret af Kamilla Wichmann.
  • Kudsk og Jørgensen: Alle dage begynder en morgen

    269,00 kr.
    En morgenstund
    i morgendis
    med morgenhår
    og morgenfnis
    med malergrej
    og tegneblok
    går vi afsted 
    i samlet flok
    på morgenmaletur.
    Der findes ganske mange børnebøger til godnatlæsning, men ikke rigtig nogen til at få dagen godt i gang – derfor har datter (forfatter Dea Sofie Kudsk) og mor (kunstner Ruth Kudsk Jørgensen) skabt en utraditionel billedbog bestående af 24 morgendigte med collager. Gennem bogen løber en rød tråd af kærlighed til og omsorg for dyr og planter. Vågn op og få vakt blikket for såvel naturen som kreativitetens udfoldelsesmuligheder.
    Dea Sofie Kudsk bor delvis i Salling, delvis i Columbia, og arbejder derfor naturligt med en almenmenneskelig tone i teksterne. Illustrationerne emmer af retro-nostalgi og har et multikulturelt udtryk – en bog, barnet skal kunne se sig selv i, uanset hvor i verden det slår øjnene op, gaber og strækker sig.
  • Lagermand Lundme og Lea Hebsgaard: Olivia tror på ...

    259,00 kr.

    Man kan tro på meget:

    Guder, politikere, fodboldklubber.
    Olivia tror ret meget på, at hun kan vinde MGP.
    Hvad tror du på?
    Historien om Olivia er skrevet af Tomas Lagermand Lundme og illustreret af Lea Hebsgaard Andersen, der nysgerrigt følger den musikglade piges undrende spørgsmål til venner og familie (og skildpadden Helge Rasmussen), om hvad de egentlig tror på? 
    (Og den gode iagttager vil kunne finde flere hints i billederne, til hvad folk går og tror på :)